Her har vi samlet en række opgaver, skrevet af primært danskfaglige universitetsstuderende.

Find det, du leder efter ved at søge via kategorierne i venstre side, eller søg efter emneord
på hele hjemmesiden i søgefeltet.

Så mind mig om en sommerdag på Skagen

Speciale af Liv Sandvad Kudahl. En fænomenologisk undersøgelse af stederne i Inger Christensens...

Læs mere
2/11 2012 14:10

Af Ebbe Kyrø

Inger Christensens nyklassiker fra 1991 er allerede blevet flittigt læst gennem en fænomenologisk optik. Herved er det blevet påvist, hvordan fænomenerne, først og fremmest sommerfuglene, fungerer som spejlinger af menneskelige værenserfaringer, eksempelvis sorg, dødsbevidsthed og forholdet mellem sandhed og løgn.


Et mindre belyst område i denne fænomenologiske trend er imidlertid stedet selv, dvs. de steder, hvor Sommerfugledalen udspiller sig. Der er ikke mange forskellige geografisk navngivne steder i sonetkransen, – de kan nævnes på én hånd: Brajčinodalen, en eng i Vejle, Skagen, Jammerbugten og Afrika – men alligevel emmer værket af en interesse for stedet som oplevelseskonstituerende og erindringsbærende.


Rammen om og motivationen bag dette speciale er derfor ”den stedlige vending”, der for øjeblikket finder sted i amerikansk og så småt også i skandinavisk sociologi og litteraturforskning. I en verden præget af omnipræsens, dvs. allestedsnærværenhed, bemærker eksempelvis litteraten Hans Ulrich Gumbrecht en paradoksal interesse for netop stedet, imens interessen for stedet hos antropologen Marc Augé udlægges som en konsekvens af supermodernitetens mangel på stedstilknytning og menneskers stadige færden gennem ”ikke-steder”, hvilket har gjort stedet til en kuriositet. "Sommerfugledalen" er måske netop blevet en nyklassiker, fordi værket på adskillige måder kredser om stedets væsentlighed.

Fakta:
Vedleder: Marianne Stidsen. Indleveret januar 2012. Karakter: 12.

Læs "Så mind mig om en sommerdag på Skagen", speciale af Liv Sandvad Kudahl

Den postkoloniale forløsning

et 12-tals speciale

Læs mere
26/10 2011 12:51

Af Eva La Cour

Det overordnede fokus i mit speciale er fremstillingen af Grønland og det grønlandske i dansk litteratur. Det undersøger jeg ved at analysere Kim Leines Kalak bl.a. ved hjælp af begreber hentet fra den litterære gren af postkolonialismen.

I dansk litteratur (fra 1800-tallet til nu) findes en tendens til at fremstille grønlændere som enten det alkoholiserede offer for civilisationen eller den ædle vilde i pagt med naturen, og kvinderne fremstilles som konstant villige og tilgængelige sexobjekter som den hvide mand kan erobre. Leines bog blev ved udgivelsen fremhævet for at beskrive det grønlandske samfund mindre patroniserende, bl.a. i kraft af at hovedpersonen oplever Grønland indefra. Leine er dog også  blevet kritiseret for at gentage førnævnte stereotype fremstillinger. Dog har kritikerne overset relevansen af at skelne mellem forfatter, fortæller og fortalt person.
Denne skelnen er ganske væsentlig i Kalak, da der er centrale litterære og stilistiske årsager til at Leine lader sin hovedperson anskue grønlænderne som hhv. den ædle vilde, den fulde grønlænder, den villige kvinde etc. Dog er det disse stereotyper der står tilbage efter endt læsning, og man kan konstatere at Leine på linje med Carsten Jensen, Peter Høeg, Knud Rasmussen m.fl. lader Grønland få rollen som Danmarks Orient – om end Leine har en velovervejet litterær pointe hermed.
Specialet tilføjer således nogle nuancer til læsningen af Kim Leine samt andre nye grønlandsfiktioner der indgår som en perspektivering, og påviser desuden nogle fællestræk mellem disse danske grønlandsfiktioner. Et af disse fællestræk er at den tidligere koloni i de fleste tilfælde repræsenterer det kultiverede og komplekse menneskes mulighed for personlig forløsning, og den grønlandske myte om fjeldgængere (qivitoq: et menneske der i vrede eller sorg søger ud i fjeldet og lever der som selvvalgt udskud) kan genfindes i de fleste danske grønlandsfiktioner på en måde der reducerer Grønland til et fristed for utilpassede eksistenser der føler at menneskets oprindelige natur undertrykkes af civilisationen.

Specialet er afleveret i sommeren 2011

Bedømmelse: 12
Klik her for at læse:

Når erindring bliver til fortælling

Et speciale i den tunge vægtklasse.

Læs mere
19/04 2011 16:12

Af Helene Susanne Apelt


I mit speciale undersøger jeg selvfremstillingen som litterær strategi i den israelske forfatter Amos Oz’ En fortælling om kærlighed og mørke (2002) og den danske forfatter Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006). Jeg betoner litteraturens potentiale som erindringsbærer, da det er perspektivrigt at se, hvordan disse værker iscenesætter erindringsprocessen, herunder barndommen set fra den voksne fortællers perspektiv og inddragelsen af den empiriske forfatter i et fiktivt univers.

Hvilke indsigter får vi ved at sammenligne disse værker, der på overfladen divergerer i omfang, stil og tematik? På mikroniveau centrerer begge værker sig om forholdet mellem en følsom dreng og hans eksilerede mor. På makroniveau kan fortællingerne læses med 2. Verdenskrig som ramme. I Oz’ værk følger vi drengen Amos, der som barn af østeuropæiske immigranter i det daværende Palæstina påvirkes af forældrenes Holocaust-traumer og morens selvmord. Romers værk udspiller sig i Danmark og Tyskland, og sønnen Knud præges af sin tyske mors krigserfaringer. Vi ser tematiske ligheder, der overskrider stedbundetheden og bygger bro over den nationale kontekst, værkerne indskrives i.

Jeg kombinerer litterær analyse med et erindringsmæssigt fokus og skaber derved en udvidet kontekstuel læsestrategi, hvor jeg perspektiverer til virkeligheden uden for fiktionens univers. Mit mål er at forene begge tilgange i værkanalysen, da nykritisk nærlæsning og en kontekstuel læsestrategi kan indgå i et dialektisk forhold, der udvider forståelseshorisonten.

Bedømmelse: 12

Afleveret i 2010


"My dream is a code waiting to be broken"

- detektiven mellem drøm og virkelighed.

 

En analyse af Twin Peaks.

Læs mere
30/03 2010 09:51

Af Troels Poulsen 

Twin Peaks er "En klassisk kriminalgåde kombineret med soap opera-formatets principielt uendelige række af personlige forviklinger." Men...

"Hurtigt må vi dog erkende at denne beskrivelse ikke er dækkende for Twin Peaks, for i løbet af serien åbnes gradvist op for en langt mere kompleks og udefinerlig verden, hvor drømmetydning er vigtigere end indicier, og hvor ugler ikke længere er, hvad de ser ud til."   

I specialet undersøger Troels Poulsen bl.a. transformationen af Twin Peaks - i en genreanalyse af serien, i en undersøgelse af hvordan skellet drøm og virkelighed nedbrydes og ved at drage paralleller til seriens intertekstuelle referencer.


Nøgleord: Twin Peaks, David Lynch, Mark Frost, genre, detektiv, drøm, hermeneutik
Årstal: 2008
Karakter: 12

Faglige netværk

- samfund, medier og arbejdskultur

Læs mere
3/03 2010 14:48

Af Nanna Berger Munk

I dette speciale af cand.mag. i Film- og Medievidenskab og Dansk, Nanna Munk, besvares spørgsmålene:

"Hvilke implikationer rummer netværksbegrebet?" og
"Hvilke indre bevægelser giver netværket rum til?"

Specialet bygger på en medieteoretisk basis og kommer grundigt omkring det stadigt aktuelle emne, bl.a. ved hjælp af interviews med, og observationer af, medlemmer af forskellige typer netværk.
 

Nøgleord: Netværk, arbejdskultur, organisation, møder, Castells, Van Dijk, Latour, Callon, Law
Årstal: 2003
Karakter: 11

Toplederens betydning for organisationens image

Et speciale om organisationers image

Læs mere
17/02 2010 14:08

Af Randi Mehrenst Rimdal

Er direktører kun direktører, fordi de ser ud som de gør?
Og hvilken rolle spiller toplederens image for organisationens image?

Dette giver nedenstående speciale klarhed over i form af en analyse af Flemming Østergaards rolle i PARKEN Sport & Entertainment samt en komparativ analyse af Lundbeck/Erik Sprunk-Jansen og SAS/Jørgen Lindegaard.

De perspektiverende analyser bekræfter, at toplederens image spiller en vigtig rolle organisationens image.

Der er dog forskel på, hvorledes påvirkningen sker; enten via en status-overføring fra organisation til leder eller fra leder til organisation, eller via branchetilhørsforholdet og endelig hvor bevidst, topleder og organisation anvender impression management i medierne.

I specialet inddrages teori fra Mie Femø Nielsen, Edgar H. Schein, Erving Goffman, Majken Schultz og Joshua Meyrowitz, mens Klaus Kjøllers dyde-lære har dannet grundlag for definitionen af image-begrebet.

Nøgleord: image, organisation, dydelære, topleder
Årstal: 2003

Astroturf – de falske græsrodsbevægelser

Et speciale om astroturf, en kommunikationsstrategi

 

 

Læs mere
17/02 2010 13:46

Af Pernille Mølgaard Toft

Astroturf er et registreret varemærke inden for kunstigt græs, men betegnelsen anvendes også metaforisk for falske græsrodsbevægelser.

Astroturf er en PR-strategi karakteriseret ved en her-og-nu rekruttering af medlemmer, der i god tro mobiliseres til mere eller mindre falske græsrodsbevægelser skabt og styret af kommercielle interesser i form af en virksomhed eller dennes PR-bureau.

De falske bevægelser, som syner ægte, konstrueres primært for at tjene de kommercielle interesser i kampen for indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.

Specialet beskriver astroturf som (falsk) bevægelse, innovation og kommunikationsstrategi, ligesom der gives svar på spørgsmål som fx:

Hvilken type af virksomheder kunne tænkes at anvende strategien?

Hvilke kendetegn har en astroturf?

Og Hvordan virker astroturf i forhold til den dagsordensættende proces?

Nøgleord: astroturf, PR, kommunikation, kommunikationsstrategi, innovation, politik
Årstal: 2004