Her har vi samlet en række opgaver, skrevet af primært danskfaglige universitetsstuderende.

Find det, du leder efter ved at søge via kategorierne i venstre side, eller søg efter emneord
på hele hjemmesiden i søgefeltet.

En meningsløs søgen efter mening, af Trine Mæhl

Hvordan og hvorfor nedbrydes konventionelle meningsstrukturer i "Huden er det elastiske hylster der...

Læs mere
11/12 2014 09:25

Bachelorprojekt om etik i dokumentarfilm

Opgaven tager udgangspunkt i de to dokumentarserier fra DR: "Sømanden og Juristen" og "Helt Alene".

Læs mere
19/06 2012 09:25

Af Ebbe Kyrø

 

I sit bachelorprojekt har Charlotte Sarah Stuhr undersøgt to forskellige dokumentarprogrammer, der begge sætter fokus på døden. Det drejer sig om Anders Aggers Sømanden & Juristen – historier fra et hospice, bestående af fem afsnit x 30 minutter, sendt på DR1 i 2011 samt Anders Lund Madsens Helt alene, bestående af fire afsnit x 30 minutter, sendt på DR2 i 2009.

 

Opgaven er fra Københavns Universitet 2011-12 og indbragte et 10-tal. Læs Charlotte Sarah Stuhrs bachelorprojekt "Når død bliver tv - Seerpåvirkning og etik i to dokumentarserier"

Holbergs første levnedsbrev, bacheloropgave af Morten Nielsen

Her er chancen for at læse om nordmanden, som vi danskere ser som en af vores største forfattere.

Læs mere
19/06 2012 09:01

Af Ebbe Kyrø

 

Holbergs memoirer udkom i tre levnedsbreve i 1728, 1737 og 1743. Levnedsbrevene vidner om en ung, fattig og begavet mands underholdende, spraglede og ind i mellem farlige rejseoplevelser.

 

Opgaven blev indleveret på danskstudiet på Københavns Universitet i januar 2012 og indbragte et 12-tal. Læs Morten Nielsens bacheloropgave om Holberg.

Claus Nielsen, I presume

Avantgardestrategier, samfundsintervention og etnografisk metode i "Claus Beck-Nielsen (1963-2001)"

Læs mere
2/02 2011 12:46

Af Christina Yhman Kaarsberg

Man taler om, at der op gennem 1990’erne er sket en social vending i kunsten og litteraturen. Kunstnere og forfattere retter på ny blikket mod omverdenen og skaber værker, der går i clinch med virkeligheden i mere end én forstand. Samfundet er igen blevet kunstens omdrejningspunkt, men på en ny og anderledes måde, der blandt andet adskiller sig fra den socialrealisme, man oplevede i 70’erne: Mange af samtidens kunstnere benytter sig i dag af avantgardistiske strategier i deres nytænkning af en politisk eller socialt engageret kunst, hvilket har givet anledning til at tale om en opblomstring af avantgarden i form af en såkaldt neoavantgarde.

I mit bachelorprojekt undersøger jeg, hvordan værket Claus Beck-Nielsen (1963-2001) indskriver sig i denne socialt engagerede, neoavantgardistiske strømning i den danske samtidslitteratur - hvilke strategier kan spores i værket, og hvordan indskriver det sig i avantgardetraditionen?

Da Peter Bürger i 1974 erklærede avantgardernes projekt for kuldsejlet, afskrev han enhver mulighed for al senere avantgardevirksomhed, og altså heriblandt også en bog som Claus Beck-Nielsens biografi - alligevel fremstår både biografien og Beck-Nielsens andre projekter i dag rimelig avantgardistiske.

Ved at kombinere Bürgers avantgardedefinition med Hal Fosters teori om neoavantgarden (1996) og Nicolas Bourriauds teori om relationel æstetik (1998) giver denne opgave et bud på en læsning af et stykke samtidslitteratur, der blander klassiske avantgardestrategier med mere tidstypiske kunstpraksisser som samfundsintervention (Bourriaud) og etnografisk metode (Foster). Denne mere tidssvarende avantgardeforståelse giver dermed rum til at indlemme Beck-Nielsens biografi i en samtidsavantgarde, som Bürger alene ville have afskrevet.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2010.

 

Nøgleord: Avantgarde, Peter Bürger, Hal Foster, Nicolas Bourriaud, Das Beckwerk, relationel æstetik, neoavantgarde, kunst og samfund, etnografisk metode, den sociale vending, Claus Beck-Nielsen
Årstal: 2010
Karakter: 12

"Hvori, hvis du blot vilde"

-Dekonstruktive læsninger i Emil Aarestrups "Erotiske Situationer"

Læs mere
28/12 2010 14:41

Af Liv Sandvad Kudahl

Digteren Emil Aarestrup (1800-1856) er almindeligvis kendt som en romantisk digter, som modsat romantikerne og biedermeiertraditionen dyrker det immanente, især det skjulte, forbudte og erotiske. Genrebetegnelsen og navnet på digtsuiten
Erotiske Situationer har blandt andet ført til den udbredte opfattelse af Aarestrup som en mesterskildrer af situationen, det vil sige af referentiel virkelighed.

Liv Sandvad Kudahl har med sit bachelorprojekt sat sig for at undersøge, hvad dekonstruktionen i Derridas og Paul de Mans versioner kaster af sig, hvis man udsætter idéen om Aarestrups digte som situationsbeskrivelser for dekonstruktionens il n'v a pas de hors-texte (der er ikke noget udenfor-tekst).

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2009.


Nøgleord: Emil Aarestrup, Henrik Nordbrandt, litteraturhistorie, romantisme, dekonstruktion, Erotiske Situationer
Årstal: 2009
Karakter: 12

Fra Himmelbjerget til Venusbjerget

- En undersøgelse af kvinden og hendes konsekvens i Sophus Claussens forfatterskab

Læs mere
22/11 2010 22:11

Af Amalie Laulund Trudsø

I Amalie Laulund Trudsøs bachelorprojekt undersøges de mange kvindebilleder i Sophus Claussens forfatterskab. Fra 1800-tallets borgerpige over både dronninger og gudinder til hekse og troldkvinder, påvises der, hvordan forfatteren i frustration over sin samtid og dens kyske normer for samliv sublimerer sit begær efter kvinder af kød og blod til dem, han skriver om – og således lader sit erotiske liv nå uanede højder i sin digtning. Det viser sig, at selv kvinden i sin ideelle form ikke når samme højder som ordet!

En lang række værker analyseres i opgaven: Bl.a. rejseromanen Valfart,  romanen Unge Bander samt digtene ”Rejseminder”, ”Mennesket og Digteren”, ”Afrodites Dampe”, ”Hos Heksen i Endor” mfl.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2010.

Nøgleord: Sophus Claussen, kvindebilleder, Valfart, Unge Bander, Rejseminder, Mennesket og Digteren, Afrodites Dampe, Hos Heksen i Endor
Årstal: 2010
Karakter: 12

Guldbrandsens dramatiserede fakta

- En medieanalyse af Christoffer Guldbrandsens fjerde og seneste dokumentarfilm, 'Dagbog fra midten'

Læs mere
22/11 2010 11:14

Af Mathias Skovgaard-Holm

I det følgende bachelorprojekt stiller Mathias Skovgaard-Holm skarpt på dokumentarfilmen Dagbog fra midten (2009) og filmens toneangivende instruktør, Christoffer Guldbrandsen.

Opgavens omdrejningspunkt er den latente 'faktakontrakt', der billedligt talt binder filmens instruktør til sit publikum. Arbejdsspørgsmålet for opgaven lyder derfor således: Hvordan forvalter Christoffer Guldbrandsen sin del af faktakontrakten?

For at besvare spørgsmålet bevæger Mathias Skovgaard-Holm sig primært inden for medieanalysefagets område. Men han tager dog visse afstikkere til andre fagområder, blandt andre retorikken, for at give et så fyldestgørende svar som muligt.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2010.

Nøgleord: Christoffer Guldbrandsen, Dagbog fra midten, dokumentar, faktakontrakten, Peter Harms Larsen, Ny Alliance, dramaturgi, homodiegetisk fortæller, heterodiegetisk fortæller
Årstal: 2010
Karakter: 12

Dyret i mennesket

- En narratologisk analyse af "Bavian"

Læs mere
4/05 2010 10:22

Af Anna Kristiansen

Fra bacheloropgavens indledning:

" I 2006 udkom Naja Marie Aidts novellesamling Bavian, der på trods af den skarpe konkurrence formåede at tage kritikerprisen i 2007 og Nordisk Råds Litteraturpris i 2008.

'Sorg og livsglæde, smerte, angst og fortrøstning stråler igennem Naja Marie Aidts noveller på en måde, der er klassisk i sit anslag, men overraskende nyskabende i sin flertonighed. Og så implicerer de noget så sjældent som ægte livsklogskab', sådan begrundede Nordisk Råd officielt, hvorfor prisen skulle tildeles netop Aidt.

Denne opgave vil beskæftige sig med nyere fortælleformer, og netop pga. denne 'nyskabende flertonighed' har jeg valgt at bruge Bavian som eksempel.

Jeg vil således vise, hvordan værket med narratologiske finesser ægger og leger med sin læser og fører ham bag lyset."

Anna Kristiansen bruger teori fra bl.a. Gerard Genette, Wayne C. Booth, Brian Richardson og Anita Nell Albertsen.

Opgaven er afleveret som bacheloropgave på Dansk, INSS, Københavns Universitet.

Nøgleord: Naja Marie Aidt, Bavian, narratologi, nykritik, nærlæsning, Genette, Booth, Richardson, Albertsen, Rosiek
Årstal: 2009
Karakter: 12

Manipulation eller demokratisering?

- En diskursanalyse af tonen i den tv-transmitterede politiske debat

Læs mere
28/04 2010 12:17

Af Nis Skaun Vraasø og Troels Poulsen

Fra bacheloropgavens indledning:

"Vi vil i vores opgave undersøge, hvordan repræsentanter fra de førende politiske partier gebærder sig i to forskellige typer af politiske tv-udsendelser.

Vi har som analyseobjekter valgt en tv-duel fra valgkampen i januar 2005 og en rundbordsdebat fra marts 2006.

Vores hovedfokus vil være politikernes evne til at tilpasse sig de to forskellige programformer, og i hvor høj grad programmets form influerer på det sproglige udtryk og indhold.

Hvordan agerer repræsentanter fra de førende partier i hhv. en 'styret' én-mod-én- debat og en friere rundbordsdiskussion?"   

"Vi vil hævde, at de udvalgte programmer befinder sig i et grænseland mellem saglig politisk debat og prime-time-underholdning.

Derfor vil vi undersøge repræsentationen af forskellige diskurser i programmerne, og hvordan blandingen af diskurser også bruges som magtmiddel i debatterne. 
Er vekselvirkningen mellem diskurserne i programmerne kreativ eller traditionel?

I forbindelse med den sociale praksis vil vi forsøge at besvare spørgsmålet:
Er der en sammenhæng mellem blandingen af diskurser og medieudviklingen generelt, og er denne diskursblanding et udtryk for en 'demokratisering' af det politiske liv i medierne?"     

Deres analyser bygger på teori fra Norman Fairclough, Erving Goffman, George Lakoff og Mark Johnson.  

Bacheloropgaven er afleveret i faget Sprog 2 på Dansk, KUA

Nøgleord: Manipulation, demokratisering, diskursanalyse, tv, debat, Fairclough, Goffman, Lakoff, Johnson
Årstal: 2006
Karakter: 9

Intertekstualitetens porte

Intertekstuelle strategier i Johannes V. Jensens to digte

"Columbus" og "Det røde træ".

Læs mere
28/04 2010 09:52

Af Jonas Petersen

I denne bacheloropgave besvarer Jonas Petersen spørgsmålene:

"Hvilken karakter har intertekstualiteten i de to digte [Columbus og Det røde træ] - og herunder - hvilket forhold er der mellem den refererede og den refererende tekst?

Det er nemlig især på spørgsmålet om intertekstualitet, at det modernistiske i digtene manifesterer sig, da referencerne både ejer sprog og erkendelse, men også spørgsmål om generisk og eksistensfilosofisk karakter byder sig til.

Altså skal det handle om sprog og erkendelse, intertekstualitet og modernisme mine nærlæsninger af Columbus og Det røde træ."

Bacheloropgaven er afleveret på Dansk, Københavns Universitet Amager.

Nøgleord: Johannes V. Jensen, Columbus, Det røde træd, intertekstuel, modernisme, sprog, eksistensfilosofi, digte, analyse
Årstal: 2010
Karakter: 12

"Vi har bare lige snakket om...

...at vi sku' snak' om hvad vi sku' snak' om."

En konversationsanalytisk bacheloropgave.

Læs mere
22/04 2010 12:54

Af Ida Johannessen

I dette BA-projekt bruges konversationsanalysens fremgangsmåde og teori til at afdække, hvordan deltagerne i et kunstnergruppemøde henholdsvis holder og ændrer fokus i samtalens forløb, og hvilke konsekvenser dette har lokalt for samtalen.  

Der er fokus på spørgsmål og svar i samtalens forløb og på deres påvirkning af fokus. 

Den analyserede samtale skifter konstant mellem institutionelle/faglige emner og hverdagsagtige.
Årsagen til dette skal findes i den ret uformelle afvikling af mødet.
Hvordan denne uformelle stil indvirker på fokus, og hvordan overgangene mellem emner håndteres bliver også analyseret i opgaven.

Der er brugt teori fra bl.a. Deidre Boden, John Heritage, Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen.
  

Nøgleord: konversationsanalyse, CA, conversation analysis, samtaleanalyse, samtale, møde, formel, uformel, Boden, Heritage, Femø Nielsen, Beck Nielsen
Årstal: 2009
Karakter: 10 (ny skala)

Identitet og socialisation

- Analyse af en middagsbordssamtale

Læs mere
15/04 2010 11:53

Af Eva La Cour

"En central faktor i socialisationsprocessen er sproget. Sproget har en dobbeltrolle idet barnet i socialisationen møder sproget, men omverdenen mødes samtidig ved hjælp af sproget (...)"  

I denne bacheloropgave af Eva La Cour analyserer hun originale middagsbordssamtaler med henblik på at se, hvordan en 11-årig piges identitetsdannelse og socialiseringen sker gennem disse samtaler med familien. Der er især fokus på den interaktionelle relation mor og datter i mellem og på, hvordan morens sproglige adfærd afspejles i pigens.

At det er rammen "omkring middagsbordet", hun har valgt, forklarer hun sådan:  
"Et populært felt for at undersøge denne sproglige socialisation er middagsbordet. Ved middagsbordssamtalerne er flere generationer ofte samlet, dagens oplevelser drøftes, oftest kommer forskellige holdninger til udtryk, flere personer kommer til orde etc., og middagsbordssamtalen er af natur afgrænset i både indhold, form og varighed.

Der er med andre ord gode muligheder for at studere den gensidige socialisation der sker fra forælder til barn, fra ældre barn til yngre barn, fra voksen til voksen eller lignende."   

I analysen af pigens/datterens sproglige kompetencer bruger hun teori fra Hymes, Goffman og Blum-Kulka.

Bacheloropgaven er afleveret på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. 

Nøgleord: sprog, samtale, konversation, identitet, identitetsdannelse, socialisation, middagsbord, børn, barn, Hymes, Goffman, Blum-Kulka
Årstal: 2007
Karakter: 12

Den Interessante Dæmon

En undersøgelse af Djævelen som litterært motiv

Læs mere
23/03 2010 14:38

Af Lars-Jakob Harding Kællerød 

I denne omfattende bacheloropgave tager Lars-Jakob dæmonien i litteraturen op.

Med et solidt litteraturhistorisk fundament i Biblen og forfatterne Dante, Milton, Goethe og Hoffmann udforsker han bl.a. H. C. Andersens "Den lille Havfrue".

Fokus er på djævlemotivet og de forskellige former for dæmoni, der er på spil i værkerne.


Nøgleord: guddommelig, dæmon, djævel, biblen, Dante, Milton, Goethe, Hoffmann, H. C. Andersen,
Den lille Havfrue, Snedronningen, skyggen

Årstal: 2009
Karakter: 12

Tiden i skriften

- linjer i den nordiske dagbogsfiktion

Læs mere
22/02 2010 10:04

Af Sine Frejstrup

I denne bacheloropgave sætter Sine Frejstrup den klassiske dagbogsfiktion op mod en nyere og mere eksperimenterende type dagbogsroman.

Omdrejningspunktet er de to romaner 6512 (1969) af Per Højholt og den norske NAIV. SUPER. (1996) af Erlend Loe.

Hun kigger på genrekonventioner og fornyelser inden for traditionen og tager afsæt i tre klassiske dagbogsromaner: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, Forførerens Dagbog og Løgneren.

Opgaven er afleveret som bachelorprojekt ved Dansk, KUA, 2009

Nøgleord: Bachtin, genre, gernekonventioner, dagbog, dekonstruktion, Brudstykker af en landsbydegns dagbog, Forførerens dagbog, Løgneren, Naiv. Super.,Loe, 6512, Højholt
Årstal: 2009
Karakter: 12

Mellem krop og sjæl

Postmodernisme, Pia Tafdrup og Kirsten Hammann

Læs mere
18/02 2010 10:14

Af Kirstine Ejlertsen

En undersøgelse af hvordan forholdet mellem krop og bevidsthed kan være medvirkende til en fornyet forståelse af postmodernismens placering i en litteraturhistorisk sammenhæng.

Bacheloropgave i Litteraturhistorie.

Nøgleord: krop, sjæl, bevidsthed, postmodernisme, litteraturhistorie, Pia Tafdrup, Kirsten Hammann
Årstal:

Lytning på et virksomhedsmøde

Analyse af kommunikation på virksomhedsmøder med det integrerede sprogsyn

Læs mere
10/02 2010 11:59

Af Mette Herold Pedersen

I min bacheloropgave undersøger jeg kommunikation på virksomhedsmøder.
Mit fokus er særlig rettet mod de personer, der ikke i gængs forstand ”har ordet”.

I traditionelle sprogvidenskabelige undersøgelser bliver lytteren ofte glemt eller negligeret, mens de derimod ofte koncentrerer sig om den, der taler.

I min opgave påviser jeg en række konkrete måder, hvorpå lytterne har indflydelse på taleren og hans tale.

I kraft heraf advokerer jeg for, at man ikke kan undersøge lytteren adskilt fra taleren (eller omvendt!); lytter, taler og særlige omstændigheder ved situationen påvirker altid hinanden.

Det teoretiske grundlag for min undersøgelse er det integrerede sprogsyn, der har gjort det muligt at undersøge kommunikation i en bredere linse end traditionelt.

Da sprogsynet endnu ikke har en udviklet metode foreslår jeg en fremgangsmåde, der henter inspiration i situationsanalyse, konversationsanalyse (CA) og kropssprogsanalyse.

Den metode har givet mig redskaber til at udføre to kvalitative næranalyser med en række interessante opdagelser som resultat, bl.a. hvordan lytteren kan guide taleren undervejs i talen; hvordan lyttere, der griner af en bemærkning, gør den til en joke – uagtet om det var talerens hensigt; hvordan lyttere, der giver udtryk for interesse gør det sagte interessant og værd at uddybe; hvordan kontekstuelle omstændigheder som adgang til noter kan svække lytterens indflydelse på taleren og meget mere.

Min undersøgelses resultater har perspektiver for, hvem vi giver ansvaret for, om en tale er interessant, medrivende, dødssyg eller famlende etc. – det være sig et oplæg, et indlæg, en briefing, et forslag til konceptudvikling eller en lærerens tale i en undervisningssituation.

 

Nøgleord: virksomhedsmøder, virksomhed, møde, integrerede sprogsyn, situationsanalyse, konversationsanalyse, samtaleanalyse, kropssprogsanalyse, taler, lytter
Årstal: 2009