Af Ebbe Kyrø

Georg Brandes (1842-1924) regnes for manden bag det moderne gennembrud i nordisk litteratur. I eftertiden blev han også betegnet som "kulturradikal". Og hvor det i første omgang var en hædersbevisning, blev det op gennem de første år af det 21. århundrede et skældsord.

Hovedstrømninger udkom i årene 1872-90, og indholdet stammer fra en lang række forelæsninger, Georg Brandes holdt på Københavns Universitet.

Med sine 6 bind er det en lidt tung last at slæbe hjem fra biblioteket, og det er nok de færreste, som har læst værket fra a til z. Men nu har pensioneret bibliotekar Jens Guld påtaget sig opgaven at OCR-scanne indholdet, så der nu foreligger en komplet udgave af Brandes provokerende tanker. Og det tilmed i en pdf-udgave, hvor man kan søge på ord og sætninger.

Jens Guld skriver om, hvorfor f.eks. danskstuderende skal læse Brandes i dag: "Det er fordi meget af det Brandes tumlede med stadig er aktuelt idag. Skal vi være navlebeskuere eller skal vi se ud over grænserne. Skal vi tænke nyt eller forblive trygt i det gamle. Danmark var i de dage (1870'erne) kulturelt bagud i forhold til Europa og Brandes slog vinduerne op og startede en tiltrængt kulturrevolution. Det skabte ballade og selv her i det 21de århundrede er der efterdønninger af dette "Moderne Gennembrud", som hen ad vejen har fået navneforandring til "De Kulturradikale". "

Værs'go at gå i gang med de seks bind:

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 2

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 3

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 4

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 5

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 6

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 1

Af Ebbe Kyrø

Inger Christensens nyklassiker fra 1991 er allerede blevet flittigt læst gennem en fænomenologisk optik. Herved er det blevet påvist, hvordan fænomenerne, først og fremmest sommerfuglene, fungerer som spejlinger af menneskelige værenserfaringer, eksempelvis sorg, dødsbevidsthed og forholdet mellem sandhed og løgn.

Et mindre belyst område i denne fænomenologiske trend er imidlertid stedet selv, dvs. de steder, hvor Sommerfugledalen udspiller sig. Der er ikke mange forskellige geografisk navngivne steder i sonetkransen, – de kan nævnes på én hånd: Brajčinodalen, en eng i Vejle, Skagen, Jammerbugten og Afrika – men alligevel emmer værket af en interesse for stedet som oplevelseskonstituerende og erindringsbærende.

Rammen om og motivationen bag dette speciale er derfor ”den stedlige vending”, der for øjeblikket finder sted i amerikansk og så småt også i skandinavisk sociologi og litteraturforskning. I en verden præget af omnipræsens, dvs. allestedsnærværenhed, bemærker eksempelvis litteraten Hans Ulrich Gumbrecht en paradoksal interesse for netop stedet, imens interessen for stedet hos antropologen Marc Augé udlægges som en konsekvens af supermodernitetens mangel på stedstilknytning og menneskers stadige færden gennem ”ikke-steder”, hvilket har gjort stedet til en kuriositet. "Sommerfugledalen" er måske netop blevet en nyklassiker, fordi værket på adskillige måder kredser om stedets væsentlighed.

Fakta:
Vedleder: Marianne Stidsen. Indleveret januar 2012. Karakter: 12.

Læs "Så mind mig om en sommerdag på Skagen", speciale af Liv Sandvad Kudahl

Af Ebbe Kyrø

Vi skal agere i en international verden, og vores kundskaber i fremmedsprog er et af de konkurrencebærende værktøjer hertil. Samtidig opfordrer Dansk Sprognævn nu til en koordineret indsats til styrkelse af dansk på alle niveauer. Hvordan hænger det sammen? Læs hele notatet: Dansk sprogs status 2012.

Af Ebbe Kyrø

I sit bachelorprojekt har Charlotte Sarah Stuhr undersøgt to forskellige dokumentarprogrammer, der begge sætter fokus på døden. Det drejer sig om Anders Aggers Sømanden & Juristen – historier fra et hospice, bestående af fem afsnit x 30 minutter, sendt på DR1 i 2011 samt Anders Lund Madsens Helt alene, bestående af fire afsnit x 30 minutter, sendt på DR2 i 2009.

Opgaven er fra Københavns Universitet 2011-12 og indbragte et 10-tal. Læs Charlotte Sarah Stuhrs bachelorprojekt "Når død bliver tv - Seerpåvirkning og etik i to dokumentarserier"

Af Ebbe Kyrø

Holbergs memoirer udkom i tre levnedsbreve i 1728, 1737 og 1743. Levnedsbrevene vidner om en ung, fattig og begavet mands underholdende, spraglede og ind i mellem farlige rejseoplevelser.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet på Københavns Universitet i januar 2012 og indbragte et 12-tal. Læs Morten Nielsens bacheloropgave om Holberg.

Af Malene Neis

Wordfeud er et populært spil til smartphones som ligner Scrabble og Kriblekryds. I løbet af denne uge vil spillets ordliste være opdateret med den gældende retskrivning.
Som mange sikkert har opdaget via diverse nyhedskanaler, har Dansk Sprognævn henvendt sig til Wordfeud for at gøre den danske version af spillet endnu bedre.

På Dansk Sprognævns hjemmeside står der: "Sprognævnet glæder sig over at der er så stor interesse for at bruge og lege med det danske sprog, og vi bidrager gerne til at så mange som muligt får adgang til den officielle stavning. Derfor stiller Sprognævnet en ordliste til rådighed til sprogteknologiske formål, fx stavekontroller og spil."

Af Malene Neis

Er du interesseret i at fremsende et manuskript til Studier i pædagogisk filosofi?

De anbefaler, at du gennemgår siden Om tidsskriftet, hvor du kan finde tidsskriftets sektionspolitikker, samt Retningslinjer for forfattere. Forfattere skal tilmelde sig tidsskriftet, inden de kan fremsende et manuskript. Hvis de allerede er tilmeldt, kan de blot logge på og påbegynde processen, der består af 5 trin.

Af Malene Neis

"Jeg underviser i flueknep-fonetik,« forklarer årets underviser John Tøndering i det nyeste nummer af Universitetsavisen.
Vi på dansk.dk anbefaler Gry Bartroff Gaihedes superartikel om årets underviser i Universitetsavisen. Sprogmanden fra Lingvistik er bl.a. kåret til årets underviser på KU, fordi han gør resonans og sinuskurver spiselige for purunge humanister.

Så sidder du med en ledig stund her i julen som du ikke ved hvad du skal fylde ud med, er artiklen om sprogjungløren John Tøndering vores anbefaling - læs den i Universitetsavisen lige her

Af Malene Neis

GearWorks søger en fundraiser og kulturformidler til at assistere ved forårets fundraising og formidlingsaktiviteter indenfor kulturområdet. 
Du får mulighed for at få  indsigt i ambitiøse digitale formidlingsprojekter samtidig med konkret  erfaring med kulturformidling, fundraising, community  management og ekstern kommunikation.  
Praktikanten kommer til at indgå i et lille team, der skal researche, strukturere og skrive ansøgninger til private og offentlige fonde/støtteordninger. Du bliver desuden løbende inddraget i udviklingsprocessen på nye digitale kulturformidlingsprojekter, hvor du kommer til at sætte dit eget præg på produkterne.  
Stillingen er ulønnet, men du vil kunne få meritoverført din praktik.
Er du interesseret så send en stærk ansøgning (inkl.  billede) med  et  spændende CV i en PDF til Bjarke Hjorth,  bh@gearworks.dk.  
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe på: 30  61  00  92

Læs mere om stillingen her

Af Liv Sandvad Kudahl

Læserens tøven er ifølge litteraturforskeren Tzvetan Todorov det fantastiskes første betingelse. Læseren må, når hun betragter hændelser i et tekstunivers, vakle mellem en naturlig og en overnaturlig forklaring på hændelserne.
Læserens vaklen eller tøven mellem flere fortolkningsmuligheder er i Todorovs definition genrekonstituerende for fantastikken. Her er tale om et krævende genrekrav, selv til læsere med et allerede velfunderet genrekendskab, da denne tøven ikke kan ses som en evne eller kompetence, men snarere som en eksistentiel tilstand af undren.
Genren motiverer derfor en række spørgsmål: Mon tekster af fantastisk tilsnit automatisk er uegnede i det kompetenceorienterede gymnasium efter reformen i 2005 eller mon der tværtimod, med det øgede fokus på terminologi, er skabt bedre grobund end tidligere for et frugtbart arbejde med fantastikken end i det gamle mere dannelsesorienterede gymnasium? 

Disse spørgsmål danner omdrejningspunkt for nærværende undersøgelse af et undervisningsforløb om fantastik i en 2.g- klasse hvor Liv Sandvad Kudahl undersøger vilkårene for undervisningspraksis mellem dannelsesideal og kompetencefokus i gymnasieskolen efter reformen.

Af Malene Neis

Statens Kunstråds Litteraturudvalg har i anledningen af den nyeligt afviklede bogmesse i København inviteret udenlandske oversættere til Danmark.
Interessen for at møde danske forfattere og forlag har været stor blandt de udenlandske oversættere. I år deltog i alt 40 oversættere, og det er en stigning på 25% i forhold til sidste år.

Besøget har både givet oversætterne mulighed for at holde sig opdateret på den nyeste danske litteratur og at udvide deres netværk. Udover at deltage på bogmessen mødtes oversætterne med 7 danske forlag og agenturer, forfattere og kolleger.

Oversætterne kom fra Estland, Rusland, Holland, Frankrig, Italien, Serbien, Spanien, England, Kina, Norge, Tyskland og Ungarn. Så lad os håbe den danske litteratur i højere grad kommer ud over Danmarks grænser, vi har nemlig nogle virkelig gode forfattere her til lands.

Af Malene Neis

Til trods for mediernes dommedagsprofetier og ´finanskrise´ taler statistikken sit tydelige sprog.

Den aktulle statistik over humanioraledigheden de seneste tre år viser, at på trods af konjunkturudviklingen har ledigheden i store træk været konstant og ikke stigende.

Tallene er fra Magisternes A-kasse, som er den sammenslutning der har flest humanister som medlemmer, og viser at den aktulle ledighed for kandidater er 4,8% og 6,9% for bachelorer. Tal som gennem de seneste tre år har været nogenlunde konstante.

Se statistikken lige her. 

Af Malene Neis

Er du nyuddannet og på vej mod kommunikationsbranchen, eller næsten fædig med studierne?
- Kom til Startboks 2011 og hør, hvad DSBs kommunikationsdirektør synes om nyuddannede fra KUA.
Her kan du få hjælp til at få fingre i det første job til den rigtige løn.

Dansk Journalist forbund afholder et gratis informationsmøde for studerende og nyuddannede.

Tilmeld dig her

Af Malene Neis

Tidsskriftet Reception #69/Hankøn udkommer tirsdag den 29. november.
Temaet for #69 er ‘Hankøn’, og blikket er i denne omgang rettet mod mændene i den nordiske litteratur.
Reception #69 kredser om den nyskrevet skønlitteratur fra Harald Voetmann, Christian Dorph og Mads Mygind. Derudover er der interviews med Lars Frost og Mette Moestrup, bogomtaler og artikler om Valerie Solanas, Erlend Loe, Strindberg, Mumifar, Karl Ove Knausgård og meget mere. Så der er meget at glæde sig til.

Reception – er et tidsskrift for nordisk litteratur, der redigeres af kandidatstuderende og hangarounds ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Og som de selv udtrykker det, så udkommer tidskriftet som vinden blæser, men fortrinsvis to gange årligt.


I programmet for fejringen af udgivelsen af Reception #69 er der annonceret med:

Velkomst tale v/ redaktørerne og ikke mindst en festtale om tidsskriftet Reception og dets historie v/ Erik Skyum-Nielsen, lektor på Dansk og litteraturkritiker på Dagbladet Information.

Mød op på, tirsdag den 29. november 2011 kl. 16.30 i Nordisk Kaffebar, Nye KUA i lokale 22.0.61 og deltag i receptionen, eller bare glæd dig til det nye testeronprægede nummer af Reception.

Af Ulf Hedetoft


Det er interessant, men også lidt bedrøveligt, at RG efter eget udsagn skriver en kronik uden at sørge for at faktagrundlaget er på plads, men i stedet baserer sig på gæt og formodninger. Det ville have været så let som ingenting at skaffe sig de nødvendige oplysninger først. Og vel egentlig også mere i tråd med den videnskabelighed, RG går i brechen for.

Når det er sagt, er det simpelthen forkert, som RG påstår, at det kun er fagfællebedømte udgivelser, der internationalt tæller som forskning. Peer review er naturligvis det normale (og det skal det også være), men fx er der også i vores omverden forskningsformidlende publikationer, der ikke underkastes denne proces, og selv højt respekterede forskningscentre strør om sig med Occasional Paper-serier o.l., der har en intern kvalitetssikringsproces knyttet til sig, men ikke formelt lever op til de normale fagfællekriterier.

Endelig skal det ikke overses, at selv de af RG miskrediterede ’skandinaviske’ publikationer i langt de fleste tilfælde har gennemgået peer review. Der er altså på ingen måde overensstemmelse mellem antal udgivelser på et andet sprog end dansk og antallet af fagfællebedømte udgivelser.

Afslutningsvis: det er korrekt, at RG ikke anvender termerne ’provinsiel’ og ’navlebeskuende’ i sin egen tekst. Men det kan for det første være læseren ret ligegyldigt, når en underoverskrift nu engang har den gennemslagskraft, den har. Og for det andet er det desværre slet ikke noget dårligt ekstrakt af kronikkens budskab; helt tilfældigt var det i hvert fald nok ikke at kronikredaktøren kom på de ord.

Og til allersidst en beklagelse af, at jeg var lidt hurtigt ude med at knytte RG til et udenlandsk universitet.

Af Malene Neis

Politiken bragte i går (7.november) kronikken ´Den Uambitiøse ælling i dansk forskning´.
Rune Graulunds kronik er et svar på et tidligere frontalangreb på den humaniske forskning i Danmark, begået af Linda Maria Koldau, der er tysk musikprofessor ved Aarhus Universitet. Hun skrev i et debatindlæg den 12. juni i år at "dansk humaniora er en skandale".
I Rune Graulunds kronik svarer han Linda Maria Koldau med "dansk humaniora ikke er en skandale. Det er bare en grim ælling, der har svært ved at flyve".
Læs de to interessante artikler nedenfor - dan selv din egen mening og overblik.
God læsning ;)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1415142/den-uambitioese-aelling-i-dansk-forskning/

politiken.dk/debat/ECE1306556/professor-dansk-humaniora-er-en-skandale/

Af Malene Neis

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gennemfører i øjeblikket en brugerundersøgelse af Den Danske Ordbog på ordnet.dk.
Alle sprogelskere opfordres til at bidrage til at gøre Den Danske Ordbog til en bedre netordbog.
Undersøgelsen tager bare fem minutter og kan udfyldes af alle uanset forudsætninger. Resultatet af undersøgelsen skal give redaktionen en bedre fornemmelse af, hvad der fungerer og ikke fungerer på siden. Du kan deltage i undersøgelsen på http://ordnet.dk/ddo – og vi skal hilse fra redaktionen og sige at du også godt må give opfordringen videre til dine venner.

Af Malene Neis

Engelsk sniger sig dybere og dybere ind i det danske sprog, forlyder det. Men virkeligheden er en helt anden, viser to nye forskningsprojekter.
To forskere fra KU og RUC påviser i to nye forskningsprojekter, hvordan det rent faktisk forholder sig med sproget.
Anna Kristina Hultgren, postdoc fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed fra Københavns Universitet og Dorte Lønsmann, der er videnskabelig assistent på Calpiu-centret på Roskilde Universitet, har set nærmere på sprogbrugen i to af de samfundsområder, hvor udbredelsen af engelsk siges at være mest udtalt, nemlig multinationale virksomheder og universiteterne.
Deres forskning viser, at ’domænetab’ hverken er særlig rammende for, hvad der sker – eller på nogen måde er en realitet.
Så er du blandt dem som har været nervøs for det danske sproges tilbagetrækning ift engelsk, kan du ånde lettet op. Det er sandt, at de unge bruger det engelske i højere grad end tidligere, men overordnet set er det danske sprog ikke trængt af det engelske.

Læse en mere udførlig artikel om emnet, klik på linket:
politiken.dk/debat/analyse/ECE1397331/dansk-is-not-truet-af-engelsk/

Af Malene Neis

Socialministeriet har iværksat en storstilet efteruddannelsesindsats i form af en sprogpakke til 34 mio. kr. Det overordnede formål med sprogpakken er at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog. Dels skal uddannelsen bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer, og dels skal den bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering (der trådte i kraft 1. juli 2010).

Sprogpakken skal baseres på den nyeste forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. I projektet vil der blive udviklet og formidlet metoder og redskaber som pædagogerne kan anvende til at identificere børn med sproglige forsinkelser, og til at styrke det daglige arbejde med at stimulere børns sproglige udvikling.

Læs mere om sprogpakken her: sprogpakken.dk

Af Eva La Cour

Det overordnede fokus i mit speciale er fremstillingen af Grønland og det grønlandske i dansk litteratur. Det undersøger jeg ved at analysere Kim Leines Kalak bl.a. ved hjælp af begreber hentet fra den litterære gren af postkolonialismen.

I dansk litteratur (fra 1800-tallet til nu) findes en tendens til at fremstille grønlændere som enten det alkoholiserede offer for civilisationen eller den ædle vilde i pagt med naturen, og kvinderne fremstilles som konstant villige og tilgængelige sexobjekter som den hvide mand kan erobre. Leines bog blev ved udgivelsen fremhævet for at beskrive det grønlandske samfund mindre patroniserende, bl.a. i kraft af at hovedpersonen oplever Grønland indefra. Leine er dog også  blevet kritiseret for at gentage førnævnte stereotype fremstillinger. Dog har kritikerne overset relevansen af at skelne mellem forfatter, fortæller og fortalt person.
Denne skelnen er ganske væsentlig i Kalak, da der er centrale litterære og stilistiske årsager til at Leine lader sin hovedperson anskue grønlænderne som hhv. den ædle vilde, den fulde grønlænder, den villige kvinde etc. Dog er det disse stereotyper der står tilbage efter endt læsning, og man kan konstatere at Leine på linje med Carsten Jensen, Peter Høeg, Knud Rasmussen m.fl. lader Grønland få rollen som Danmarks Orient – om end Leine har en velovervejet litterær pointe hermed.
Specialet tilføjer således nogle nuancer til læsningen af Kim Leine samt andre nye grønlandsfiktioner der indgår som en perspektivering, og påviser desuden nogle fællestræk mellem disse danske grønlandsfiktioner. Et af disse fællestræk er at den tidligere koloni i de fleste tilfælde repræsenterer det kultiverede og komplekse menneskes mulighed for personlig forløsning, og den grønlandske myte om fjeldgængere (qivitoq: et menneske der i vrede eller sorg søger ud i fjeldet og lever der som selvvalgt udskud) kan genfindes i de fleste danske grønlandsfiktioner på en måde der reducerer Grønland til et fristed for utilpassede eksistenser der føler at menneskets oprindelige natur undertrykkes af civilisationen.

Specialet er afleveret i sommeren 2011

Bedømmelse: 12
Klik her for at læse:

Af Malene Neis

DJØF har lavet en undersøgelse af de studerendes studiemiljø der påviser, at de fleste studerende føler sig alene og stressede. Undersøgelsen omhandler de studerende på landets universiteter og handelsskoler. 662 studerende fra forskellige samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser har i undersøgelsen svaret på, hvad der har betydning for et godt studiemiljø, og resultatet er nedslående.
Undersøgelsen viser, at 72 procent af de studerende er stressede, eller oplever et stort pres i forbindelse med deres studie.

En gennemgang af undervisningsmiljøvurderingerne viser, at 30-40 procent af de studerende ofte eller af og til føler sig ensomme. I eksamensperioderne er tallet endnu højere. Men mange studerende anser det som en fiasko at søge hjælp. I stedet vælger de at håndtere problemerne selv, der ofte bare ender med yderligere isolation til følge.

Føler du dig også isoleret?
Læs mere om undersøgelsen, og hvad du gør, hvis du står i samme situation på dit studium.
Klik videre til to spændende artikler her: djoef.dk/blade/djoefstuderende/djoefstuderende2009/dj-oe-f-studerende-nr-6-2009/hver-4-studerende-er-ensom.aspx
politiken.dk/uddannelse/ECE1430912/hver-anden-studerende-er-ensom/

Af Malene Neis

Af Malene Neis

Hvis du er interesseret i at kommet gratis med til møde i Sprognetværket d. 2/11, så er det nu du skal slå til.
Der er 10 gratis pladser til dem, der følger netværket på Facebook (efter først til mølle princip) add dem på facebook og skriv til info@sprogseminar.dk, hvis du vil have en af pladserne.

Læs mere om arrangementet via linket.
www.sprogseminar.dk/Sprognetvaerk.htm

Af Malene Neis

Tag turen til Amager og besøg Dansk Sprognævn i kulturnatten. Dansk sprognævn åbner nemlig dørene for de sprognysgerrige. De laver en workshop, hvor der er mulighed for at ordudveksle med fagets tunge drenge.

Man får mulighed for at se, hvad der gemmer sig i ordsamlingen, eller man kan prøve kræfter med deres stavekupon, en nordisk ordtombola, få Retskrivningsordbogen med hjem på mobilen, eller få et tune-up på bandeordsfronten. Med andre ord, bliv udfordret på dine sproglige evner med Dansk Sprognævns workshop på kulturnatten.

Men ligger du inde med et det seneste topsmarte ord, som du mener Dansk sprognævn mangler i deres ordbøger, så tag det under armen, enten i form af en artikel el. lign, og præsenter det for dem på kulturnatten.

Læs mere om workshoppen på: gangisproget.dk/arrangementer/kulturnat-i-dansk-sprognaevn

Af Malene Neis

Retorik og sprogforskning er ikke bare fagligt nørderi. Christian Kock fra KU, har på videnskab.dk skrevet en kronik der fører bevis for hvordan det kan være at Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, har formået at vinder 12 mandater (4 mere end de Konservative) ved folketingsvalget 2011.
Christian Kock mener, at hun har en unik kombination af egenskaber. Kock beskriver hende som en ung person, med en utrolig sødme og servicemindedhed, der skinnede igennem ved sidste valgs partilederdebat, hvor hun vist var den yngste partileder nogensinde. Her antog Bendt Bendtsen hende - som bekendt - for en piccoline og bad hende hente kaffe.
Men samtidig har hun en djærv barskhed, dog uden nogensinde at virke sur og mopset på den måde som Pia Kjærsgaard, et andet retorisk naturtalent, har rendyrket. Johanne taler med fremragende udnyttelse af alle talesprogets registre: pausering, tempo, gentagelse, eftertryk på nøgleord.

Læs hele kronikken på:

videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-kan-johanne-schmidt-nielsen-egentlig

Af Malene Neis

Hvem synes du fortjener Sonningprisen 2012?
Sonningprisen er Danmarks største kulturpris, og med prisen følger 1.000.000 kr. Den uddeles til en mand eller kvinde, der skønnes at have udført et fortjentsfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur.

Hvis du har et forslag til en kandidat, som du mener fortjener at blive indstillet til prisen, skal du gøre det senest den 15. oktober i år.

Indstilling skal indeholde en motivering for forslaget, samt kandidatens cv. Derudover skal der også medsendes en oversigt over kandidatens offentliggjorte arbejder. Prismodtageren bliver efterfølgende udpeget af den Sonningkomité, der er nedsat af Københavns Universitet.
Dog du skal huske, at i forbindelse med offentliggørelse af prisen, vil indstillingen og navnet på den person, der har indstillet prismodtagerne, blive offentliggjort.

Er du rykkeklar på det ovenstående, skal du bare sender din indstilling til:

Rektor for Københavns Universitet
Nørregade 10
Postboks 2177
1017 København K

Hvis du vil vide mere om Sonningprisen og indstillingen, klik her:

event.ku.dk/sonningprisen/

Af Malene Neis

Som vi annoncerede tidligere afholdte Det Danske Akademi, strategerne i Dansk Sprognævn og kampagnen Gang i sproget skumringsmøde den 26. september, for at markere Den Europæiske Sprogdag.

Er du ærgerlig over at du missede mødet? Fortvivl ikke, du kan få en opfølgning af arrangementet hos modersmålsselskabet her. Bare klik på linket nedfor.

www.modersmaalselskabet.dk/stand-up-poetry/

Af Malene Neis

Onsdag d. 28. september er der foredrag med titlen "Latter i Ordbog over Dansk Talesprog" i LEDA-regi, Foreningen af leksikografer i Danmark, og det skal nok blive sjovt.
Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier på Københavns Universitet er i øjeblikket i gang med at udvikle en talesprogsbaseret Ordbog over Dansk Talesprog (ODT).
Forskerne Carsten Hansen og Martin H. Hansen er i deres omfattende arbejde med ODS kommet til ´Ha´ og i den anledning laver de et foredrag om arbejdet med fænomenet 'latter', dets funktion i talesproget, og hvordan latter implementeres i ODT.

Har det vækket din nysgerrighed?  Klik her og læse den mere dybdegående og detaljeorienterede forklaring af arrangementet.

Ellers finder du vej til arrangementet på Københavns Universitet Amager, lok. 21.0.19, onsdag d. 28. september 2011 kl. 15.00.

Af Malene Neis

Få gang i sproget, og mød Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Per Øhrgaard, Sven Holm, Jørn Lund, Bodil Aurstad, Pia Tafdrup og Jens Smærup Sørensen. Hør dem læse op og fortælle om Europas betydning for det danske sprog, og lyt til deres samtaler om sproget i Danmark, i Norden og i Europa.

Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi inviterer til en litterær sprogaften på Teatermuseet Hofteateret i København på den europæiske sprogdag 2011, mandag den 26. september 2011 17-21.

Arrangementet er et led i kampagnen Gang i sproget (www.gangisproget.dk), som ledes af Dansk Sprognævn. Gang i sproget har til formål at skabe øget opmærksomhed om sprog, hvilken betydning sproget har for den enkeltes personlige, sociale og kulturelle udvikling, samt hvorfor og hvordan sproget forandrer sig. Samtidig søger kampagnen at skabe accept af og respekt for forskellige former for sproglig variation, fx dialekt, kunstnerisk sprog, fremmedsprog, ungdomssprog, fagsprog, det talte sprog, det skrevne sprog, tegnsprog osv.
Skumringsmødet kredser om de ideer og den inspiration som gennem tiderne er kommet fra Europa, og som har påvirket det danske litterære sprog.

Der er gratis adgang efter først til mølle-princippet (max. 180 besøgende). Du kan tilmelde dig her via linket på dsn.dk/hofteatret/.

Af Malene Neis

Gyldendal inviterer i efteråret tre gode læsere til at medbringer hver én kort tekst, som skal ultra-nærlæses. Teksten læses op, analyseres og diskuteres med resten af panelet og ikke mindst med publikum, som har fået teksterne udleveret på papir ved indgangen.

Programmer er:

28.september
Lars Bukdahl
Marianne Stridsen
Lars Skinnebach

26. oktober
Mette Moestrup
Erik Skyum-Nielsen
Olga Ravn

30. november

Hans Otto Jørgensen

Niels Frank
(Surprise)



Arrangementet finder sted i Trykkeriet på Gyldendal, Klareboderne 3 i København sidste onsdag i september, oktober og november klokken 19-21. 


Der er fri entre og ingen tilmelding. Men du kan læse mere om arrangementerne på facebook.com/Gyldendal, eller få sidste nyt ved at følge @gyldendal på twitter.

Af Liv Sandvad Kudahl

Hvor der ikke hersker megen tvivl om Ibsen og Hamsuns forfatterskaber udgør nybrud, har forfatteren Sigurd Mathiesens værker levet et liv i skyggen, muligvis på grund af deres kredsen omkring tabuiserede emner, eller fordi Mathiesen delvis skriver i ældre genrer og er inspireret af gotik og fantastik, som ikke var så populære genrer i begyndelsen af det 20. århundrede (bogdebut med Unge Sjæle i 1903).

Mathiesen præfigurerer desuden ekspressionistiske greb som imidlertid først blev udbredt på det europæiske kontinent et par år efter Mathiesens debut, og I Norge først videre udfoldet længere fremme i litteraturhistorien. I Europa inspirerede Mathiesen til gengæld direkte ekspressionistiske forfattere og malere, men fik altså ikke selv del i den brede opmærksomhed i sit hjemland. Det er en diskussion værd, på hvilken måde Mathiesen kan betragtes som norsk avantgarde, og et passende begyndelsespunkt er novellen ”Syke perioder” fra Unge Sjæle.

Opgaven er skrevet i sommeren 2011 i forlængelse af et Nordkursophold om norske avantgardetendenser på NTNU, Trondheim. Opgaven fik et A

Af Malene Neis

DGCSS har netop offentliggjort Talesprogsbutikken. Det er en hjemmeside, hvor gymnasie- og folkeskoleelever kan finde inspiration til opgaver og projekter om talesprog. Portalen fungerer som supplement til den almindelige undervisning på gymnasiale uddannelser, eksempelvis i dansk, almen sprogforståelse og tværfaglige projekter. Du kan også bruge den, hvis du vil skrive SSO, SRO eller AT med et talesprogsrelatateret emne, eller bare få inspiration af de talesprogstemaer siden her.

Portalen er din mulighed for at får besvaret spørgsmål af to kandidatstuderende, der dagligt beskæftiger sig med talesprog. De er klar med viden og sparring. Og så har de forskerne - eksperterne fra universitetsverdenen - inden for rækkevidde.

Sprogforandringscenteret, DGCSS på Københavns Universitet står bag portalen. Centret udvikler og afprøver en ny sprogforandringsteori, og det er på Sprogfoandringscentret, du kan finde en af verdens største databaser over talesprog.

Talesprogsbutikken bygger bro mellem forskningen på Sprogforandringscentret og sprogforståelse hos resten af den danske befolkning.

Find talesprogsbutikken ved at klikke her

Af Malene Neis

...siger Laura Louise Sarauw i ny Ph.d., hvor hun har sat fokus på universiteternes studieordninger.

Laura Louise Sarauw fra Afdeling for Pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har i sin nye Ph.d. sammenlignet de tidligere og nuværende studieordninger på 10 forskellige humaniora-uddannelser. "Det jeg kan se er, at alt det, vi tidligere har brystet os af at have på vores universitetsuddannelser, fx fokus på faglig fordybelse og selvstændig problemløsning, mange steder helt er forsvundet som mål i de nye studieordninger" forklarerer hun.

Ifølge Laura Louise Sarauw kan de danske universitetsreformer fra 2003 ses som et opgør med centrale værdier i den danske universitetstradition - et opgør som ikke afspejles internationalt. Hun ser det som et politisk opgør med universitetstraditionen.

Laura Louise Sarauw kalder de danske reformer for 'klassisk industrisamfunds-tænkning' - altså en tænkning, hvor det handlede om 1:1-orientering mod helt konkrete anvendelsesfunktioner og mere samlebåndsagtige jobtyper, som typisk ikke krævede den store fleksibilitet, refleksion eller evne til selvstændig læring og problemløsning.

- Derfor står de danske universitetsreformer også i skarp kontrast til både Danmarks globaliseringsstrategi og de internationale mål med Bologna-processen, som handler om fleksibilitet og livslang læring og om at kunne reflektere over og kunne omsætte sin viden i nye kontekster, konkluderer Laura Louise Sarauw.

Hvis du vil lære mere klik her

Af Malene Neis

Hvis du er kandidatstuderende i dansk og kommunikation, og drømmer om det store udland, så tjek lige det her stillingsopslag.
Men skynd dig, ansøgningsfristen er den 15. september 2011

Af Malene Neis

I anledning af lingvistklubbens 80-års jubilæum afholder de et seminar den 23. september 2011 mellem kl. 13.15-18.00 på Københavns Universitet.

Programmet er som følgende:
13.15-13.30 - Indledning


13.30-14.00 - Dorthe Duncker, Københavns Universitet: Norm, situering og sproglige kendsgerninger


14.00-14.30 - Bettina Perregaard, Københavns Universitet: Imitation og parodi, norm og genre


14.30-15.00 - Tore Kristiansen, Københavns Universitet: Sprognormer som sprogforandringsteoretisk og sprogpolitisk problemstilling


15.00-15.15 - Pause


15.15-15.45 - Anne Fabricius og Janus Mortensen, Roskilde Universitet: Normer i bevægelse – om normer for Received Pronunciation (RP)


15.45-16.15 - Bent Preisler, Roskilde Universitet: Parallelle sprog – parallelle normer?


16.15-16.30 - Pause


16.30-17.00 - Peter Harder, Københavns Universitet: Normer, holdninger og den individualistiske fejlslutning


17.00-17.30 - Jens Normann Jørgensen, Københavns Universitet: Normer om sprogbrug i superdiversiteten


17.30-18.00 - Fælles diskussion
Derefter spisning på Bryggens spisehus

Hvis du er interesseret skal du indfinde dig på det Ny KUA i bygning 27,lokale 27.0.09, men husk at tilmelde dig inden den 21/9 her.

Af Malene Neis

Universitetsstuderende har nu mulighed for at logge gratis på internettet med eduroam. 
På Københavns Universitet skal man blot bruge dit KU-Brugernavn for at logge på universiteternes fælles, trådløse netværk. Med en bærbare computer i hånden og foden placeret på et universitet, er man som studerende og ansat (næsten) altid sikker på at kunne logge på internettet via en trådløs forbindelse. Det eneste man skal bruge for at logge på, er et KU-Brugernavn og det selvvalgte password. Præcis det samme, man bruger, når man skal logge på KUnet.

Det trådløse netværk går under betegnelsen eduroam. Netværket er en del af et større samarbejde mellem universiteter og uddannelsesinstitutioner i verden. Tanken bag eduroam er, at forskere og studerende skal kunne få gratis og stabil netværksadgang via en trådløs router, når de besøger en udenlandsk uddannelsesinstitution – uanset hvor i verden.
Fordelene er mange. Med eduroam får man nemlig internetadgang overalt. Det kan eksempelvis være til en gæsteforelæsning på et andet fakultet, til et seminar på et andet universitet eller under et semester i udlandet. Selv på rejse eller ferie kan du få internetadgang, hvis du befinder dig i nærheden af en højere læreanstalt, et bibliotek eller et forskningscenter, som er tilsluttet eduroam.

Læs mere om eduroam, og om hvordan du logger på, på www.it.ku.dk/traadloes_net/eduroam/. Her finder du bla. den vejledning, der passer til det styresystem, du bruger.

Af Malene Neis

På Sprogforandringscenteret udvikler de en Ordbog over Dansk Talesprog forkortet til ODT. På baggrund af deres gode erfaringer med tilknyttet specialeskrivning har de nu besluttet at åbne mulighed for at tilknytte én eller flere specialeskrivere i efterårssemestret.

Du skal være interesseret i leksikografi, talesprog og korpuslingvistik – tre felter de sammenfattende kalder korpusbaseret talesprogsleksikografi.
På centeret forsker de i talesprog på baggrund af et stort talesprogskorpus på ca. 6 mio. løbende ord. Korpusset bygger på en række sociolingvistiske interviews fordelt på køn, alder, klasse samt tid og sted - indsamlet i perioden 1978-2010.

Vi interesserer os for sprogforandring inden for alle sproglige parametre og vil på denne sociolingvistiske platform kunne vejlede talesprogsleksikografiske specialer med forskellig vægt på fonetik, grammatik, semantik, pragmatik og samtaleanalyse. Specialerne baseres empirisk på centerets talesprogskorpus.

Som specialeskriver får du tildelt en specialeplads på centeret med adgang til centerets sprogressurser og Nordisk Forskningsinstituts righoldige bibliotek. I det omfang vi optager flere specialeskrivere, bliver der tale om både individuel vejledning og gruppevejledning, ligesom du får mulighed for løbende at præsentere dit arbejde med specialet i en tryg og konstruktiv kreds af andre specialeskrivere og medarbejdere ved ODT.

Du kan læse om Sprogforandringscenteret på vores hjemmeside, men du er også velkommen til at komme og besøge dem for at høre nærmere – send blot en mail til Carsten Hansen på carhan@hum.ku.dk hvis du er interesseret.
Carsten Hansen Projektleder ODT

Af Malene Neis

Med ny online ordbog har du nu mulighed for at få oversat ord mellem engelsk og dansk i den rette "KU-terminologi".
Find den korrekte oversættelse her på ordbog.ku.dk. Ordbogen ikke bare kan oversætte korrekt, men den tilbyder også anden nyttig information om brugen af engelsk på universitetsniveau.

Held og lykke med studierne!

Af Malene Neis

Indprint datoen 30. august 2011 i det indre af hjernebarken, for i efteråret/vinteren 2011 søsættes et stort litterært projekt, samt skrivekonkurrence i København.

Der vil blive opsat 28 Litterære Jukeboxe i Københavns Metro. I disse metalautomater kan de københavnske passagererne gratis tage et hæfte med en tekst skrevet af en af vinderne af denne litterære konkurrence. Metro-Litteratur forventer at uddele i alt 500.000 eksemplarer af 13 hæfter, trykt på 100% genbrugspapir. Vinder du, er reklameværdien massiv. 
Konkurrencen er åben for alle under 35 år, dvs. personer født efter d. 1. januar 1976. Tilmeldelsen er gratis for alle deltagere i alle sektioner. Det er tilladt at deltage i flere sektioner.

De tre sektioner er:
- Noveller, konditionerne for optagelse af en novelletekst i konkurrence er, at teksten skal være upubliceret og på dansk. Den skal være mindre end 18000 enheder inkl. mellemrum, men der er ikke nogen begrænsninger hvad angår bidragenes form (deltagerne må gerne indsende mere end en novelle, så længe den samlede tekst udgør max 18.000 enheder). Bidragene skal være forsynet med titlen på novellen, forfatterens navn, antallet af metro-stops som det tager – ifølge forfatteren selv – at læse novellen. Herudover en præsentation af forfatteren på 2.000 enheder, som indeholder forfatterens fornavn og efternavn, fødselsdag og -sted, adresse, telefonnummer og email. Det samlede materiale sendes pr. email til adressen info@metro-litteratur.dk med emnet Metro-litteratur Konkurrence / Noveller, i én vedhæftet fil i doc eller rtf format (ikke docx). Teksterne skal indsendes senest den 30. august 2011.

- Digte, konditionerne for optagelse af digte er, at alle deltagere skal indsende 3 upublicerede digte, samt en præsentation af forfatteren på 2.000 enheder, som indeholder digttitlerne, forfatterens fornavn og efternavn, fødselsdag og -sted, adresse, telefonnummer og email. Det samlede materiale sendes pr. email til adressen info@metro-litteratur.dk med emnet Metro-litteratur Konkurrence / Digte, i én vedhæftet fil i doc eller rtf format (ikke docx). Teksterne skal indsendes senest den 30. august 2011.
Vinderens 3 digte, sammen med de digte dommerpanelet vil udvælge fra alle de modtagne bidrag, vil blive udgivet i det 12. Metro Litteratur 2011 hæfte.

- Illustrationer: konditionerne for optagelse i kategorien illustrationer er, at Illustrationerne skal være inspireret af et kendt litterært værk (romaner, novelleantologier, digte, digtsamlinger, etc.), efter deltagerens eget valg, og danne et layout til et bogomslag, som inkluderertitel, forfatter og litterær genre og passer til formatet 10.5 x 14.5 cm. Desuden der max kan indsendes 2 illustrationer per deltager. Illustrationerne skal sendes som jpeg i en opløsning på 70 dpi, med deltagerens fornavn og efternavn som titel, sammen med en præsentation i Word på 2.000 enheder, som indeholder deltagerens fornavn og efternavn, fødselsdag og -sted, adresse, telefonnummer og email. Det samlede materiale sendes pr. email til adressen info@metro-litteratur.dk med emnet Metro-litteratur Konkurrence / Illustrationer senest den 30. august 2011.
Deltagerne skal garantere at de er villige, hvis de bliver valgt, til at realisere en illustration til et omslag på et af de 13 Metro-Litteratur 2011 hæfter. Deltagerne vil have maksimalt seks dage fra novellen er modtaget til omslaget skal afleveres. Bestillingen vil ske mellem slutningen af september og begyndelsen af oktober 2011.

Find mere info om konkurrencen ved at klikke på følgende

Af Malene Neis

Hvis du ikke lige har den danske retskrivningsordbog ved hånden, kan du her finde Dansk Sprognævns retskrivningsordbog i internetform.

Vi håber linket kan hjælpe dig - God fornøjelse med den videre skrivning.

Nøgleord: Retskrivning, grammatik, on-line ordbog

Af Malene Neis

Kommer du nogle gange i tvivl om, hvordan et ord skal forkortes korrekt? Dansk sprognævn har lavet en fuld liste med ca 1200 af de mest almindelige danske forkortelser.

Klik her for at finde ordlisten som er med forklaring, og taget fra både nyere og ældre tekster.

Vi håber listen kan hjælpe dig - God fornøjelse med den videre skrivning.

Nøgleord: Retskrivning, forkortelser

Af Malene Neis

Københavns Universitet uddeler den 18. november ved årsfesten en pris for en særlig indsats, der har styrket det internationale studiemiljø. Indstillingen til den international studiemiljøpris er lige rundt om hjørnet, så skynd dig, hvis du vil være med.


Prisen går til en person eller enhed (f.eks. et studienævn, institut, fakultet eller studenterorganisation), hvor ledelse, ansatte og/eller studerende har sat fokus på at forbedre studiemiljøet for de internationale studerende.
Ud over æren følger der 100.000 kr. med prisen. Beløbet skal understøtte prismodtagerens/-modtagernes videre arbejde med det internationale studiemiljø.

Indstillingsfristen er mandag den 26. september 2011, og man kan få nærmere oplysning om prisen hos John E. Andersen på jea(at)adm.ku.dk eller tlf.: 3532 3908

Af Malene Neis

Nu har Gymnasielærere og lærere i folkeskolens ældste klasser i efteråret 2011 mulighed for at hyre en sproghaj til 2 timers oplæg om det danske sprogs udvikling, indvikling, mangfoldighed og krinkelkroge.

Dansk Sprognævn har i alt 50 nye sprogforedrag skræddersyet til skoler og gymnasier. De bliver udbudt efter først til mølle-princippet og et foredrag koster den ringe sum af 2000 kr. Sproghajerne er 12 af landets største sprogeksperter - hver især en haj til sprog - og de har sagt ja til at dele ud af deres viden i gymnasieskolen og på folkeskolens ældste trin.

Klik på Hyr en haj til din skole og vær en af de første skoler til at tilmelde sig.

Af Malene Neis

Vi på dansk.dk vil lige hype studieglad.dk.

Studieglad er stedet du skal søge hen når motivationen for lektierne og din bredballede lærer er lig nul. Har du næsten opgivet skolen og læsningen? Eller nager en mistanke om ordblindhed dig? Så er studieglad stedet du skal søge hen.

Studieglad har hjulpet mange børn og voksne med stave- og læseproblemer. De giver en ny chance til ordblinde og andre med læse- og stavevanskeligheder. Så hvis du, eller dit barn er kommet bagud med at læse- og stavetræningen og ønsker at få indhentet det, kan du finde løsningen ved at klikke på studieglad.dk/laeseproblemer. 
 
De tager udgangspunkt i den enkelte og dets problem. De tilbyder en samtale og test, hvorudfra de laver et individuelt program til at afhjælpe med det konkrete problem.
 

Af Malene Neis


...er bare nogle af navnene - programmet er nemlig tæt pakket.

Fra 1. - 4. september 2011 præsenterer Louisianas litteraturfestival en sand perlerække af forfattere der i en fusion af performance, oplæsning, debat, samtale, dans og musik præsenterer litteraturen. 40 forfattere fra ind-og udland gæster Lousiana der spredt på flere scener i museets mange rum og i parken udenfor, vil udfolde kunsten og kunstneren bag litteraturen.

Programmet er spækket med de bedste danske forfattere, samt et udpluk af de for tiden værende mest interessante, internationale forfattere. Forfatterne spreder sig fra Syrien, USA, Israel, Libyen, Australien, Kina, Bulgarien, Den Dominikanske Republik, Rusland, Nigeria til Danmark, og det er bare nogle af de nationaliteter der gæster festivallen. 
Det bliver interessant, og du kan opleve forfatterne med deres bedste på en lydtur i kunsten på Lousiana i Humlebæk.

Find mere info om billetsalg og forfatterne her

Af Malene Neis

Under navnet, Poesiens blå time møder forfatteren Naja Maria Aidt, litteraturanmelderen og lektor ved institut for Kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, Lillian Munk Rösing. Kunstneren og fagkundskaben sætter hinanden i stævne, og det bliver helt sikkert interessant at opleve, især for den litteraturinteresserede.

Oplev et sjældent møde i litteraturen på KUA (Københavns Universitet, Amager) den 8. september mellem klokken 17.00 & 18.00 på det Humanistiske Fakultet i Njalsgade 112

Af Malene Neis

Samtidig med et rekordoptag på Københavns Universitet (120 flere optagne end sidste år) lukker Akademisk Skrivecenter den 1. september 2011.
Det Akademisk Skrivecenters bærende kræfter, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, vil i den anledning markere skrivecentrets lukning med et passiar i en fremadrettet, konstruktivt og nuanceret ånd.
Alle fra det Humanistiske Fakultet med interessere i universitetspædagogik, undervisningsudvikling, vejledning, akademisk skrivning m.m. – samt gode samarbejdspartnere og venner – inviteres derfor til en lille, kort universitetspædagogisk event torsdag den 25. august kl. 15 i skrivecentrets tekøkken (KUA, lokale 23.5.11)

De vil ved samme lejlighed benytte lejligheden til kort at give deres bud på hvad de synes er universitetspædagogisk fornødent for den nære fremtid, og vil ved samme lejlighed gerne indsamle de fremmødtes bud på samme spørgsmål. Buddene vil sidenhen blive afleveret til fakultetet som afskedsgave.

Under og efter den universitetspædagogiske del af eventet byder Peter og Lotte på papvin og discountpils, så af hensyn til indkøb skal man tilmelde sig arrangementet senest mandag den 22. august.
Adressen er:

Akademisk Skrivecenter
,

Københavns Universitet 
Njalsgade 126, 

bygning 23.5.11
 København S


Tlf. 35 32 91 27 
- E-mail rieneck@hum.ku.dk 
www.akademiskskrivecenter.hum.ku.dk

Af Malene Neis

Videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K) sætter for første gang tal på regeringens fremtidige målsætning for universiteterne. I dag er det næsten hver femte, der får en kandidatgrad, men det mener regeringen ikke er nok. I fremtiden skal hver fjerde fra en årgang være akademiker.

"Vi har ikke hidtil haft en målsætning på universiteterne, men jeg vil gerne fremadrettet fastsætte et nationalt mål om, at 25% af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse. Det er et fuldstændig oplagt mål at have som videnssamfund" udtaler videnskabsministeren til Politiken.
Ambitionen er altså, at hver fjerde af dem, som afslutter 9. klasse i 2015, skal ende med kandidatgrad.

Hvis du ønsker at læse mere om emnet klik på nedenstående link, til artikel bragt på politiken.dk, fra 6.8.2011:

Af Malene Neis

Sproget er til evig diskussion. Særligt de unges sprog har til enhver tid været genstand for megen diskussion hen over generationerne. Debatten har ikke flyttet fokus i særlig grad, og forskningen er igen i år fulgt strømningen, og givet deres besyv med i form af de seneste forskningsresultater.
Martin Führ, udviklingspsykolog og humorforsker fra Aalborg Universitet, kan i sin seneste Phd-afhandling ikke længere se humoren i de unge pigers sprog. I følge Martins Führs forskningsresultater påviser de, at pigernes sprog i de seneste 10 år har udviklet sig markant, og er blevet meget grovere end nogensinde før.

Læs de to artikler nedenfor, fra henholdsvis Information og Kristelig Dagblad om Martin Führs Phd, og afgør selv om du også mener at pigerne har smidt pænheden, og tør tage flere beskidte ord i deres mund end tidligere.

Vi på dansk.dk ønsker jer alle god læselyst og sommer:

Af Malene Neis

Københavns Universitets skrivecenter tilbyder en test, hvor man kan teste sit akademiske sprog. Prøv testen på linket nedenfor og bliv klogere på dit akademiske skrivesprog. 

Held og lykke

Du kan finde flere test fra skrivecenteret i vores links, men klik her for at prøve den første.

Af Maria Skinbjerg

De tre lydbøger, som har høstet flest af lytternes stemmer denne sommer, er Elsebeth Egholms Tre hundes nat (2011), Christian Jungersens Undtagelsen (2006) og Leif Davidsens Utahs bjerge (2011). Frem til den 24. juli kan du hente de tre lydbøger på dr.dk/p4.

af Malene Neis

Roy Langer, kommunikationsrådgiver Ph.d, cand.comm, gør i disse tider opmærksom på det. Danskfaget har et seriøst problem. Vi her på dansk.dk, mener det er en væsentlig problematik og vælger derfor at sætte fokus på missæren her. Og I er mere end velkomne til at deltage i debatten her på dansk.dk/diskussionsforum, eller på vores facebookside: www.facebook.com/pages/dansk.dk/   

14. juni i år bragte kommunikationsforum.dk  Roy Langer´s artikel Du siger praktikant, jeg siger slave. Langer peger på at "praktikanter er den ny økonomis slaver" fordi "nyuddannede kandidater strømmer til et kriseramt arbejdsmarked og lige ud i arbejdsløshed". Han siger videre, at "virksomheder og organisationer i blandt andet k-branchen udnytter situationen ved at tilbyde praktikantophold der betyder nul løn for belastende arbejdsopgaver". Du kan læse artiklen i sin fulde længe på: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/praktikanter-udnyttes

Politiken.dk valgte at følge op på Roy Langer den 23. juni, hvor de bragte Roy Langer´s kronik Ulønnede praktikanter er de hvide slaver. læse den i sin fulde længde her:

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1314702/uloennede-praktikanter-er-de-hvide-slaver/ 

Roy Langer er dog ikke den eneste der har taget bladet for munden og uddeler en sønderlemmende kritik. 15. maj bragte avisen.dk  bloggen Slaveriet tilbage i Danmark, skrevet af Kirsten Lyhne, Cand.Oecon fra Aalborg Universitet. Hun berører emnet mere overordnet ift. hele beskæftigelsespolitiken i danmark. Dog peger Kristen Lyhne også på praktikantproblematikken. Den kan du ligeledes læse her: avisen.dk/blogs/lyhne/slaveriet-tilbage-i-danmark_30246.aspx

Af Maria Skinbjerg

Vi har før bragt denne problemstilling på banen med danskstuderende Amalie Laulund Trudsøs skarpe kronik i Information. Og nu gør vi det igen.

I en artikel, der blev trykt i Politiken i sidste uge, sætter Dorrit Saietz også fokus på den ulige fordeling af taxametertakster og undervisningstimer.

Læs eller genlæs de to artikler her:

www.information.dk/243560

politiken.dk/uddannelse/ECE1308245/stor-forskel-paa-timer-til-humanister-og-ingenioerer/

Af Maria Skinbjerg

Sidste år var det Jakob Ejersbo, der modtog DR Romanprisen posthumt for bogen 'Liberty', mens prisen de forrige år er gået til henholdsvis Sissel Jo-Gazan for 'Dinosaurens fjer' (2009), Jens Smærup for 'Mærkedage' (2008) og Carsten Jensen for 'Vi de druknede' (2007).

Søndag den 29. maj blev DR Romanprisen uddelt for 13. gang. Og denne gang var det Birgithe Kosovics roman 'Det dobbelte land', som DR’s romanklubber landet over havde udvalgt til årets mest interessante roman.

I 'Det dobbelte land' giver Birgithe Kosovic et indblik i den jugoslaviske borgerkrig. Kosovic er selv halv jugoslavisk, og hun bruger derfor historien om sin fars jugoslaviske familie til at bringe læserne tæt på Balkan-områdets indflydelse på forskellige skæbner.

I en artikel til DR fortæller DR's kulturredaktør om en af grundene til, at Kosovics roman blev dette års vinder: "Som nogle af jurymedlemmerne også har fremhævet, er 'Det dobbelte land' med til at gøre konflikten på Balkan i 1990'erne mere håndgribelig for mange."

Af Maria Skinbjerg

Kurset Kulturformidling, som udbydes på danskstudiet på Københavns Universitet, afsluttes efter to semestre med en projektopgave, der kombinerer de to fagsøjler Kulturjournalistik og Kulturlivets institutioner med hinanden.

Denne projektopgave tager udgangspunkt i den institutionelle praksis i ungdomskulturhuset Kraftwerket. Derudover undersøges det, hvordan kulturpolitiske tiltag påvirker kulturen, herunder kulturhusene.

Opgavens forskellige betragtninger, der tilsammen vil give en forståelse af Kraftwerket som kulturinstitution, bliver belyst gennem en kombination af journalistiske, kulturformidlende artikler og mere konkret, akademisk institutionsanalyse. En baggrundsartikel, en interviewartikel og et debatindlæg er derfor at finde i dette interessante og anderledes opgave-setup, som Kulturformidlingskurset opfordrer til.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet på Københavns Universitet i maj 2010.

Af Maria Skinbjerg

Københavns Universitet udbyder hvert år kurset Kulturformidling, som deles i to parallelle kurser, Kulturlivets institutioner og Kulturjournalistik. Begge kurser tilbyder en anderledes undervisning, hvor praksisrefleksion er i højsædet.

I Kulturlivets institutioner får de studerende øget deres kendskab til kulturpolitik og kulturhistorie gennem besøg på forskellige kulturelle institutioner, mens Kulturjournalistik i højere grad er et skrivekursus, der udvikler de studerendes sikkerhed inden for forskellig journalistisk formidling.

Maria Skinbjerg skrev anmeldelsen af Thomas Dybdahls ambitiøse koncert i forbindelse med undervisningen i Kulturjournalistik.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i september 2009.

Af Malene Neis

Dansk retskrivning kan være drilsk. Ordet ’Hest’ udtaler vi ’hæsd’, og sådan er det hele vejen igennem – i dansk er der nemlig, som i ordet ’hest’, et stykke vej fra stavemåde til udtale, og det gør det svært at lære at læse og skrive.

Læseforskere ved Det Humanistiske Fakultet har derfor udviklet hjemmesiden bogstavlyd.ku.dk, så du kan få overblik over, hvilke lyde de danske bogstaver kan svare til i udtalen.

Sprogforskerne Holger Juul og Philip Diederichsen fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet har netop udviklet hjemmesiden www.bogstavlyd.ku.dk, hvor lærere, studerende, sprogforskere og almindeligt sprogligt interesserede hurtigt og nemt kan finde ud af, hvor mange forskellige måder et bogstav kan udtales på.
Så op på hesten og gå på opdagelse i skriften med bogstavlyd.ku.dk

Ifølge Holger Juul er den primære målgruppe for bogstavlyd.ku.dk dansklærere, studerende og sprogforskere, men alle andre med interesse for dansk sprog kan naturligvis få glæde af siden, der også indeholder en rimordbog.

Af Helene Susanne Apelt

I mit speciale undersøger jeg selvfremstillingen som litterær strategi i den israelske forfatter Amos Oz’ En fortælling om kærlighed og mørke (2002) og den danske forfatter Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006). Jeg betoner litteraturens potentiale som erindringsbærer, da det er perspektivrigt at se, hvordan disse værker iscenesætter erindringsprocessen, herunder barndommen set fra den voksne fortællers perspektiv og inddragelsen af den empiriske forfatter i et fiktivt univers.

Hvilke indsigter får vi ved at sammenligne disse værker, der på overfladen divergerer i omfang, stil og tematik? På mikroniveau centrerer begge værker sig om forholdet mellem en følsom dreng og hans eksilerede mor. På makroniveau kan fortællingerne læses med 2. Verdenskrig som ramme. I Oz’ værk følger vi drengen Amos, der som barn af østeuropæiske immigranter i det daværende Palæstina påvirkes af forældrenes Holocaust-traumer og morens selvmord. Romers værk udspiller sig i Danmark og Tyskland, og sønnen Knud præges af sin tyske mors krigserfaringer. Vi ser tematiske ligheder, der overskrider stedbundetheden og bygger bro over den nationale kontekst, værkerne indskrives i.

Jeg kombinerer litterær analyse med et erindringsmæssigt fokus og skaber derved en udvidet kontekstuel læsestrategi, hvor jeg perspektiverer til virkeligheden uden for fiktionens univers. Mit mål er at forene begge tilgange i værkanalysen, da nykritisk nærlæsning og en kontekstuel læsestrategi kan indgå i et dialektisk forhold, der udvider forståelseshorisonten.

Bedømmelse: 12

Afleveret i 2010

Af Malene Neis

I dag kl 12.30 blev det offentliggjort. Gyrðir Elíasson er vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2011 for novellesamlingen Milli trjánna (Bland träden). Gyrðir Elíasson har et langt forfatterskab bag sig og etablerede sig på forfatterscenen som lyriker, men har i dag vundet Nordisk Råds Litteraturpris med en novellesamling.

De to danske nominerede, Josefine Klougart og Harald Voetmann var med i årets opløb, men blev altså overgået af den islandske forfatter Gyrðir Elíasson. Op til udnævnelsen var prisen ellers spået til den svenske forfatter Beate Grimsrud for bogen "En dåre fri", da to lande havde indstillet denne. Gyrðir Elíasson løb dog med hæderen og de 350.000 kroner.

Op til årets uddeling har der under de hjemlige himmelstrøg været en del kontrovers i forhold til indstilling af de to danske bidrag. Nogle har ment at nomineringerne af to unge, hvoraf den ene er debutant, var et svagt valg og derfor også et ukvalificeret valg.

Ved dette års danske indstilling forlod førstesuppleanten, forfatter Sven Holm, indstillingskomitéen, da han ikke var blevet informeret om valget af de to forfatteren, og siden vakte indstillingen af netop Klougart og Voetmann også debat.
Indstillingen blev foretaget af digter Asger Schnack og litteraturforsker Lilian Munk Rösing, som begge har været tilknyttet Forfatterskolen, hvor både Klougart og Voetmann har gået som studerende.
Kritikere har peget på, at indstillingen af de to forfattere virker som et opgør med de etablerede forfatternavne i landet.

Se man bort fra den hjemlige polemik, løb en sanselige lyriker der mestrer den korte, stilistiske og formfuldendte prosa af sted med æren i år. Nordisk Råds valg skal nok vække en del eftertanke hos den danske indstillingskommité.

Vi på redaktionen ønsker årets vinder tillykke.

AF Tine Bang Nielsen

En opgave om mikroanalyse af et Deadline-interview med Clement Kjersgaard, Søren Krarup og Morten Albæk. CA af et medieinterviewet der adskiller sig fra analysen af hverdagssamtale ved, at de institutionelle rammer og den fastlagte rollefordeling mellem deltagerne i interviewet indgår i den samlede analyse.


Opgave: fra 4. semester i faget sprog 4.
Vejleder: Frans Gregersens
Årstal: 2008
Karakter: 10

Af Sara Camilla Loenskov Kohl

Til dig der vil vide mere om hvem der egentlig bestemmer den danske retskrivning – og hvorfor de bestemmer som de gør.

De fleste af os har en holdning til om retskrivningsreglerne generelt er for slappe eller for strenge, og de fleste af os har en holdning til om det er godt eller dårligt at blive forfordelt, men de færreste af os har en saglig argumentation for hvorfor vi mener som vi gør om alle de her ord, betydninger og stavemåder. Folk som flest tror at det er Dansk Sprognævn der sidder med den absolutte og udøvende magt om hvordan man staver til majonæse, og at de kan bestemme hvad bjørnetjeneste betyder, men sådan er det ikke. Denne opgave diskuterer hvem der egentlig bestemmer retskrivningen, redegør for hvad der historisk er sket inden for den danske retskrivnings historie, og den beskriver nogle af de store debatter der har været på feltet.

Opgaven er afleveret på Københavns Universitet på 7. semenster

Nøgleord: Sproghistorie, retskrivning
Årstal: 2010
Karakter: 12

Af Mai Odgaard Sørensen

Mai Odgaard Sørensen går i denne opgave tæt på Morten Søndergaards "Portræt med Orfeus og Eurydike" fra bogen Et skridt i den rigtige retning (2005) Mai arbejder i opgaven med omgivelserne omkring det narrative forløb i en analyse, hvor Morten Søndergaards sproglige og generiske valg sættes i centrum.

Opgaven blev indleveret på 3. semester på danskstudiet i 2010.

Af Mai Odgaard Sørensen

Mai Odgaard Sørensen går i denne opgave tæt på Merete Torps digt "Himmelen suger" fra digtsamlingen DIGTE II. Mai forsøger at forstå Torps uforståelige kunstværk ved at splitte det i atomer.

Opgaven blev indleveret på 2. semester på danskstudiet i 2010.

Af Christina Yhman Kaarsberg

Man taler om, at der op gennem 1990’erne er sket en social vending i kunsten og litteraturen. Kunstnere og forfattere retter på ny blikket mod omverdenen og skaber værker, der går i clinch med virkeligheden i mere end én forstand. Samfundet er igen blevet kunstens omdrejningspunkt, men på en ny og anderledes måde, der blandt andet adskiller sig fra den socialrealisme, man oplevede i 70’erne: Mange af samtidens kunstnere benytter sig i dag af avantgardistiske strategier i deres nytænkning af en politisk eller socialt engageret kunst, hvilket har givet anledning til at tale om en opblomstring af avantgarden i form af en såkaldt neoavantgarde.

I mit bachelorprojekt undersøger jeg, hvordan værket Claus Beck-Nielsen (1963-2001) indskriver sig i denne socialt engagerede, neoavantgardistiske strømning i den danske samtidslitteratur - hvilke strategier kan spores i værket, og hvordan indskriver det sig i avantgardetraditionen?

Da Peter Bürger i 1974 erklærede avantgardernes projekt for kuldsejlet, afskrev han enhver mulighed for al senere avantgardevirksomhed, og altså heriblandt også en bog som Claus Beck-Nielsens biografi - alligevel fremstår både biografien og Beck-Nielsens andre projekter i dag rimelig avantgardistiske.

Ved at kombinere Bürgers avantgardedefinition med Hal Fosters teori om neoavantgarden (1996) og Nicolas Bourriauds teori om relationel æstetik (1998) giver denne opgave et bud på en læsning af et stykke samtidslitteratur, der blander klassiske avantgardestrategier med mere tidstypiske kunstpraksisser som samfundsintervention (Bourriaud) og etnografisk metode (Foster). Denne mere tidssvarende avantgardeforståelse giver dermed rum til at indlemme Beck-Nielsens biografi i en samtidsavantgarde, som Bürger alene ville have afskrevet.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2010.

Af Malene Neis

Så kontant en udmelding indledes konferencen, sprogs status i Danmark år 2021, med. Dansk Sprognævn tænker for traditionelt og konservativt, og det går ud over det danske sprogs udfoldelsesmuligheder såvel som de børn og unge der i fremtiden skal lære og bruge sproget.
Det er med denne lammende sproglig upper cut at Jens Normann Jørgensen, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, indleder Københavns Universitet tredje dekannuale konference om sprogs status i Danmark år 2021.
Jens Normann Jørgensen peger på at man i Norge har indført en lignende sprogpolitik, der tillader en retskrivning hvor ét ord kan staves på flere forskellige måder uden at sprogbrugeren bliver forfulgt af "sure gamle mænd" med røde kuglepenne. Konferencen afholdes den 12. december 2011 på Københavns Universitet Amager fra kl. 9- 16.30 i sal 22.0.11, Njalsgade 120, og der er adgang for offentligheden.

Om Jens Normann Jørgensen lykkes med at få dansk sprognævn i en sproglig head lock, så vi skal holde bålfest med afbrænding af retskrivningsordbogen på Rådhuspladsen, må tiden vise. Alt andet lige er det interessant for os danskfaglige at følge, og derfor gør vi her på dansk.dk opmærksom på konferencen.

Der udgives også i forbindelse med konferencen  en artikelsamling forfattet af konferencens bidragydere. Publikationen kommer til at have titlen Sprogs status i Danmark år 2021, og den bliver udgivet i serien Københavnerstudier i tosprogethed. Udgivelsen kan bestilles på Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Studenterafdelingen, sta@hum.ku.dk. Publikationen vil foreligge 15. december 2010.

Af Maria Skinbjerg

Vil du gerne have, at der fremkommer noget mere fagligt (end din Facebook-profil), når man søger på dit navn på Google? Og måske hjælpe andre 'danskere' med at skrive bedre opgaver eller få stillet læselysten?

Send en god opgave eller artikel (plus karakter og årstal) til Dansk.dk (danskredaktion(at)gmail.com).

Vedhæft eventuelt et bud på en titel, en manchet og et stykke tekst, der kort opridser opgavens fokus. På den måde kan du få præsenteret dit bidrag på den måde, du selv synes er bedst.

Vi glæder os til at se en masse spændende bidrag! God weekend!

Af Liv Sandvad Kudahl

Værket "Claus Beck-Nielsen (1963-2001)", også kaldet "Biografi", går, modsat Peter Bürgers krav anno 1974 til avantgarden om at tage afstand fra ”Institution Kunst”, i clinch med institutioner indefra, og diskuterer institutionen, kunstnerens og publikums forhold til hinanden her og nu og i hverdagen, i stedet for at opstille utopier, der peger ud af øjeblikkets situation. Hvad er argumentet for at intervenere indefra, når man i stedet kan afholde sig fra overhovedet at interagere med institutionen, som Bürger fordrer? Den diskussion er interessant, og Liv Sandvad Kudahl har med denne opgave sat sig for at se nærmere på nogle af de debattører, der har diametralt forskellige syn på især avantgardekunsts relation til institutionerne.

Opgaven, som er skrevet i faget Litteraturhistorie 3, blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2008.

Af Liv Sandvad Kudahl

Digteren Emil Aarestrup (1800-1856) er almindeligvis kendt som en romantisk digter, som modsat romantikerne og biedermeiertraditionen dyrker det immanente, især det skjulte, forbudte og erotiske. Genrebetegnelsen og navnet på digtsuiten Erotiske Situationer har blandt andet ført til den udbredte opfattelse af Aarestrup som en mesterskildrer af situationen, det vil sige af referentiel virkelighed.

Liv Sandvad Kudahl har med sit bachelorprojekt sat sig for at undersøge, hvad dekonstruktionen i Derridas og Paul de Mans versioner kaster af sig, hvis man udsætter idéen om Aarestrups digte som situationsbeskrivelser for dekonstruktionens il n'v a pas de hors-texte (der er ikke noget udenfor-tekst).

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2009.

Af Morten Nielsen

I denne opgave i valgfaget Fortællingen undersøger Morten Nielsen, hvilken fortælling Berlingske Tidende fortæller om den danske soldat Christian Raaschou, der faldt i Afghanistan. Historien er et ud af mange soldaterportrætter, der repræsenterer en ny genre i dansk journalistik. Christian Raaschou er en virkelig person, og historien bygger på kilder, der har kendt soldaten. I opgaven undersøges hvilket portræt Berlingske Tidende tegner af denne soldat, og det litterære analyseapparat anvendes til at undersøge, hvilke virkemidler historien fortælles med.

Opgaven blev indleveret på INSS i foråret 2010.

Af Malene Neis

I decembenummeret fra Dansk Sprognævn rapporterer tre sprogforskere fra den sproglige frontlinje i Nyt fra Sprognævnet.
Jacob Thøgersen redegør for begrebet ”parallelsproglighed”. Begrebet er blevet diskuteret siden Sprognævnets tidligere formand, Niels Davidsen-Nielsen, i 2002 introducerede det i en dansk sammenhæng.
Herefter beskriver Margrethe Heidemann Andersen de sammensatte skældsord såsom kluddermikkel, tudemarie og vigtigper. Endelig kan man i decembernummeret få svar på hvad man kan kalde 25 års registreret partnerskab, hvilken ordklasse ordet andre egentlig er, og om det hedder fri internet eller frit internet. Sjove og interessante pointer der appellerer både til den indre sprognørd.
Nyt fra Sprognævnet udkommer fire gange årligt, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver. Hvert nummer indeholder desuden en sprogbrevkasse med Sprognævnets svar på sproglige spørgsmål.

Man kan købe abonnementet for 100 kr. om året og kan tegnes ved henvendelse til Ida Elisabeth Mørch på moerch@dsn.dk eller tlf. 33 74 74 09

eller du kan læse det her:

Af Liv Sandvad Kudahl

Kierkegaard giver sit posthumt udkommende værk Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed undertitlen En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien. Genrebetegnelsen dækker dog over en sproglig såvel som litterær konstruktion, et værk, som især de pseudonyme værker i Kierkegaards forfatterskab er det. 

I Synspunktet finder vi en subjektiv synsvinkel, forfatterens, på et begivenhedsforløb, forfatterskabet som helhed, og dette subjekt kan, som vi især ser det i andre tekster fra den romantistiske periode, udsættes for kritik for utroværdighed begrundet i personlige motiver. Endvidere kan det kritiseres for at forføre såvel sig selv som andre til en sandhed, der kan betvivles som værende så absolut qua givet af Gud, som det hævdes. Hermed blotter værket sig for ellers forskelligartede litterære tilgange: Dekonstruktion og biografisk metode, samt for moralfilosofiske indvendinger. Er der tale om en ny genre; Kierkegaardske bekendelser, eller om endnu et illusionsslør?

Opgaven, som er skrevet i kandidatfaget Illusion og forførelse - fra Kierkegaard til Blixen, blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2010.

Af Liv Sandvad Kudahl

Med afsæt i to meget forskellige værker, Sophus Claussens "Imperia" (1909) og Inger Christensens "Alfabet" (1981), som dog til fælles har katastrofen i dens forskellige konstitutioner som tematisk omdrejningspunkt og som æstetisk fascinationskraft, undersøges det, hvorvidt der med disse værker er tale om en æstetisk nærværsoplevelse af skrækscenarier eller om et etisk telelogisk fremtidsperspektiv er til stede.

Sondringerne i opgaven motiverer en tese om, at digte om menneskers muligheder, og dermed muligheden af den menneskeskabte katastrofe, indebærer en etisk stillingtagen, imens digte, der beskriver, hvordan naturkatastrofen er uundgåelig, burde være mere æstetisk autonome.

Opgaven, som er skrevet i kandidatfaget Nærværets æstetik, blev indleveret på danskstudiet, INSS, i sommeren 2010.

Som opfølgning på rapporten "Sprog til tiden" har regeringen besluttet at iværksætte en kampagne der sætter fokus på det danske sprog. Dansk Sprognævn er blevet bedt om, i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DR og Dansk lærerforeningen at stå for kampagnen. Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer og blev offentliggjort 07/04 2008.
Læs rapporten her.

Af Amalie Laulund Trudsø

I sin kronik, som blev bragt i Information den 2. september 2010, skriver danskstuderende Amalie Laulund Trudsø om, hvordan man som studerende på Humaniora må klare sig med et minimalt antal undervisningstimer. Emner såsom ECTS-points og humanisme som tema bliver ligeledes taget op i den velskrevne kronik.
 

Af Amalie Laulund Trudsø

I Amalie Laulund Trudsøs bachelorprojekt undersøges de mange kvindebilleder i Sophus Claussens forfatterskab. Fra 1800-tallets borgerpige over både dronninger og gudinder til hekse og troldkvinder, påvises der, hvordan forfatteren i frustration over sin samtid og dens kyske normer for samliv sublimerer sit begær efter kvinder af kød og blod til dem, han skriver om – og således lader sit erotiske liv nå uanede højder i sin digtning. Det viser sig, at selv kvinden i sin ideelle form ikke når samme højder som ordet!

En lang række værker analyseres i opgaven: Bl.a. rejseromanen Valfart,  romanen Unge Bander samt digtene ”Rejseminder”, ”Mennesket og Digteren”, ”Afrodites Dampe”, ”Hos Heksen i Endor” mfl.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2010.

Af Mathias Skovgaard-Holm

I det følgende bachelorprojekt stiller Mathias Skovgaard-Holm skarpt på dokumentarfilmen Dagbog fra midten (2009) og filmens toneangivende instruktør, Christoffer Guldbrandsen.

Opgavens omdrejningspunkt er den latente 'faktakontrakt', der billedligt talt binder filmens instruktør til sit publikum. Arbejdsspørgsmålet for opgaven lyder derfor således: Hvordan forvalter Christoffer Guldbrandsen sin del af faktakontrakten?

For at besvare spørgsmålet bevæger Mathias Skovgaard-Holm sig primært inden for medieanalysefagets område. Men han tager dog visse afstikkere til andre fagområder, blandt andre retorikken, for at give et så fyldestgørende svar som muligt.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2010.

Af Ida Johannessen

Hvis du beskæftiger dig med, eller interesserer dig for, tegneserier på et mere akademisk niveau, så skulle du overveje at deltage i konferencen "Contemporary comics - artists, current themes and contexts" på Københavns Universitet Amager d. 21. maj 2010.

12 tegneserieforskere og -skabere kommer og præsenterer deres arbejde og diskuterer tegneseriens status lige nu. 

Hør f.eks. Martin Petersen, assisterende professor ved Afdeling for Koreastudier, tale om 'Mad cows and other relays' - The politics of current South Korean webcomics.  

Konferencen arrangeres af Dansk Tegneserieråd i samarbejde med tegneseriefestivalen Komiks.dk og Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere på festivalens hjemmeside:
komiks.dk

På Københavns Universitets hjemmeside kan du også læse mere og melde dig til konferencen inden d. 12. maj (det koster mellem 50 og 420 kr):
contemporary comics

Af Ida Johannessen

"Tosprogs-Taskforcen kan hjælpe lærere, pædagoger og ansatte på kommunen med at lave netværk, så de kan videndele på tosprogsområdet."

Dette er teksten, der møder en, når man klikker ind på tosprogstaskforce.dk.

Skolestyrelsen er gået sammen med DR om denne omfattende kampagne, der ikke kun skal sætte fokus på de sproglige udfordringer, der kan følge med, når man er tosproget, men også gøre det klart, hvilke muligheder der er for undervisere og andre for at tackle dem på bedst mulige måde.

Kampagnen med det kraftfulde navn, der løber frem til udgangen af 2011, giver derfor skoler mulighed for at melde sig til programmet via kampagnens hjemmeside og lægge en plan for, hvordan de vil tackle tosprogede elever bedre i fremtiden.

Målet med kampagnen er beskrevet i deres "Vision" på sitet:

"Vi arbejder for, at alle tosprogede elever kan tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen."

"Vi samarbejder med en række udvalgte kommuner om at udvikle og sprede det, der virker."

"Vi gør ekspertviden til almenviden og tilbyder rådgivning i hele landet."

Læs mere om kampagnen på tosprogstaskforce.dk eller på DR's site: To sprog, hvor du også kan læse om, og se film med, kendte tosprogede og deres problemer med det danske sprog.  

Kender du til et arrangement, der kunne være noget for dansk.dk's brugere?

Send informationerne om arrangementet senest d. 25. i måneden
- så kommer det med i næste måneds arrangementkalender, eller det vi kalder "Højdepunkter".

Skriv til redaktionen på dansk.dk: danskredaktion(at)gmail.com.

Ved Ebbe Kyrø

Så går dansk.dk i luften. Ikke med et stort brag, men som en stille fanfare, der forhåbentlig snart giver genlyd. Her kan du holde dig opdateret om danskfaget, hvad enten du er studerende, underviser eller på anden måde beskæftiger dig med dansk som fag.

Vores hensigt er at samle danskfolk på tværs af uddannelser og regioner, da der indtil nu ikke har eksisteret et sted på nettet, hvor man kan søge og udveksle informationer på tværs af disse skel.

Dansk er et på alle måder stort fag. Og det skal dette websted gerne afspejle. Så velkommen – kig dig rundt, send dine bidrag, og kom snart igen!

Hvorfor lave danskfagets mødested på nettet?
Indtil for 30 år siden udklækkede danskfaget på universiteterne mest kandidater til undervisning på gymnasier og andre læreanstalter.

Gennem de senere år er mange kommet ud i private virksomheder og offentlige organisationer som kommunikationsmedarbejdere i alle variationer. Jeg hører selv til denne kategori.

Fælles for os er, at vi elsker at tale med fagfæller. Når navlestrengen til uddannelsen er klippet over, står vi med et stort behov for et sted, hvor vi kan hente inspiration, blive provokeret og diskutere med andre med samme faglige baggrund.

Vi kan selvfølgelig opsøge forskellige kommunikationsfora, men danskfaget adskiller sig fra andre kommunikationsfag ved, at vi altid har et objekt. Objektet var tidligere klart defineret som sprog og litteratur, og det har siden udviklet sig i mange retninger.

Hvem er målgruppen for dansk.dk?
Webstedet www.dansk.dk er specielt for folk, som beskæftiger sig professionelt med dansk sprog og litteratur og beslægtede områder.

Det er gymnasielærere, seminariestuderende, seminarielærere, universitetsstuderende og universitetslærere – kort sagt alle, som kan læse en danskfaglig tekst på et vist niveau.

Dermed er studerende og lærere ved litteratur- og sprogvidenskabsfagene meget velkomne. Alle andre er selvsagt også velkomne, men vi har de første grupper i vores redaktionelle kikkert, når vi tilrettelægger stoffet. Endelig kan pressen sikkert finde inspiration til gode historier om det sprog og de medier, som vi alle bruger.

Historien bag dansk.dk
Projektet har været undervejs i årevis, og vuggen stod ved et formidlingsværksted på KUA, som lektor Mie Femø Nielsen og undertegnede stod for tilbage i 2002.

Vi arbejdede på at få et projekt på banen i "Selskabet for dansk.dk", og der var stor opbakning, men ingen økonomi til at etablere organisationen og it-platformen. Vi var måske for tidligt ude, men det skal nu ikke afholde os fra at gøre forsøget igen.

Nexus står bag dansk.dk
Det er min virksomhed Nexus Kommunikation A/S, som stiller faciliteter til rådighed for dansk.dk.

Jeg er selv uddannet cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra 1986 og har drevet selvstændig virksomhed på baggrund af mine danskfaglige kompetencer lige siden (-det var dengang, det nærmest var fordækt at kommercialisere den form for kundskaber).

Siden min uddannelse har jeg været hele turen rundt som lærebogsforfatter, kursusholder, manuskriptforfatter, journalist og tilrettelægger af web og tv-programmer. I dag bruger jeg det meste af min tid på at tilrettelægge web og tv – sidstnævnte primært til DR2. I en årrække var jeg sideløbende ekstern lektor i dansk sprog på KUA og RUC. Du kan læse mere om virksomheden på www.nexus.dk.

Økonomi
Dansk.dk skal være et åbent websted uden betaling eller andre former for hindringer. Foreløbig sikrer Nexus Kommunikation A/S sitet og dets udvikling, og som du kan se, vil en del af finansieringen komme fra bannerreklamer.

Vi vil gerne opfordre universiteter, seminarier og gymnasier til at give et bidrag, så vi kan gøre webstedet så spændende, at det bliver alle danskfolks foretrukne websted. Alle bidragsydere vil blive nævnt og takket på dansk.dk, med mindre man udtrykkeligt ikke ønsker at blive nævnt.

Danskpraktikant er redaktør
Stud.mag. Ida Johannessen har gennem et par måneder bombarderet sit netværk med opfordringer til at komme med spændende opgaver og andet relevant stof. Det er også Ida, som har med det daglige redaktionelle arbejde at gøre. Ida fortsætter arbejdet på fuld tryk, og I opfordres hermed til at sende stof til hende på danskredaktion(at)gmail.com.
Velkommen!

Venlig hilsen

Ebbe Kyrø
Redaktionen på dansk.dk

Det kan du bruge dansk.dk til
 - og sådan finder du det, du skal bruge

Teksterne og det øvrige materiale der ligger her på siden, kan bruges som fornøjelseslæsning, inspiration, indføring i nye fagområder og forfatterskaber etc. 

Opgaverne, der typisk er skrevet af danskstuderende fra universiteterne, kan ydermere bruges som genreskabeloner, der er altså let adgang til at se hvordan man fx skriver en synopsis eller et speciale.  

Tekster der omhandler nordiske sprog eller litteratur indgår på lige fod med danske tekster. - Brug søgefunktionen, hvis det er det, du leder efter!

Vi har taget udgangspunkt i de fagelementer, der undervises i på danskstudiet ved universiteterne, som det fremgår af under- og overkategorierne.

Overkategorierne er: 

Dansk på skrift: om skønlitteratur såvel som grammatik

Dansk i tale: om retorik såvel som lyrikoplæsning

Medier: om tv og radio såvel som tegneserier

Didaktik: om didaktik i folkeskolen såvel som på universitetet

Fagligt diskussionsforum er stedet, hvor du kan diskutere danskfaglige emner med fagfæller, stille spørgsmål og søge inspiration eller hjælp til danskfaglige overvejelser.

Jobliv er om arbejdslivet under og efter studierne. Her kan du læse jobhistorier fra uddannede og studerende og, med tiden, finde stillingsopslag.

Opgavebanken er de mange opgaver, der ligger over hele siden, arkiveret i kategorierne "Opgaver", "Bacheloropgaver" og "Specialer".

Links er en lang række links til relevante sider, sorteret efter emne og alfabetisk.


Vi håber, I vil få glæde af siden, bidrage til siden og i øvrigt fortælle os, hvis der sker noget danskrelevant, vi bør kende til!

Venlig hilsen
Redaktionen på dansk.dk

Kontakt: danskredaktion(at)gmail.com

Af Ida Johannessen

Hvis du er pjattet med romanen Naiv. Super. af Erlend Loe og samtidig kan lide at quizze, så er den perfekte overspringshandling for dig lige her:

En quiz om handlingen i Naiv. Super.!

Quizzen er lavet af Nancy Aarsvold og Kari Lie og er på norsk, men med en tilhørende engelsk gloseliste.

Prøv den her:

Naiv. Super.-quiz

Af Ida Johannessen

Der er "formodentlig ikke stor konkurrence om lige netop disse kandidater fra det øvrige arbejdsmarked"...

Sådan står der om danskkandidaterne på side 27 i rapporten fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

...det ser altså ikke ud til at gymnasierne kommer til at mangle danskkandidater, men måske danskkandidaterne kommer til at mangle jobs? 

Her kan du læse rapporten, der er linket til fra bliv-gymnasielaerer.dk:

"Gymnasielærere - udbud og efterspørgsel i udvalgte fag nu og fremover"

Af Ida Johannessen

Hvorfor er Finland det eneste af de nordiske lande, der formår at tiltrække nye studerende til læreruddannelserne?

Studiet udarbejdet for Nordisk Ministerråd forsøger at besvare spørgsmålet og kigger bl.a. på den status og de beskæftigelsesvilkår, der er knyttet til lærerhvervet i de forskellige lande.

Samtidig viser det sig, at der i år er 72 % flere ansøgere, sammenlignet med sidste år, til læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København, ifølge Politiken.dk.

Måske det kunne tyde på en ny og anden tendens?

Læs hele studiet her:
Rekrutteringsproblematikken på de nordiske læreruddannelser

Læs Politikens artikel her:
"Kvote 2-ansøgere vælger velværd"

Af Ida Johannessen

Fra d. 23 til d. 26. april bliver der snakket om ord i Århus.
 
Festivalen, der er arrangereret af frivillige, henvender sig til både børn og voksne og har, ifølge eget udsagn, fokus på form "frem for et indholdsmæssigt tema".

Blandt festivalens aktiviteter og arrangementer er der en danmarksnyhed: på festivalens første dag bliver det første nordiske mesterskab i poetry slam afholdt på Studenterhus Århus.
 
Det er anden gang "Vild med ORD" afholdes.

Følg med på hjemmesiden og læs mere om aktiviteterne.
"Vild med ORD" er også på facebook.
 

Af Ida Johannessen

I år fejrer Dansklærerforeningen 125 års jubilæum.

Det bliver fejret med en masse aktiviteter, som du kan læse om i jubilæumsprogrammet her:

Dansklærerforeningen 125 år

Af Ida Johannessen

Jan Alber, Henrik Skov Nielsen og Brian Richardson har redigeret og samlet et såkaldt "Dictionary of Unnatural Narratology".

Unnatural defineres i denne sammenhæng som noget, der gør vold på de konventionelle grænser for realisme. 

Miniopslagsværket ligger frit tilgængeligt på Aarhus Universitets hjemmeside:

Dictionary of Unnatural Narratology

Af Ida Johannessen

Akademisk skrivecenter på Københavns Universitet har lavet to sprogtests, som kan give dig svar på, om dine akademiske udfoldelser på skrift er så gode, som du tror.

Test 1 - er mit opgavesprog akademisk nok?


Test 2 - videnskabelig skrivning i opgaver

Af Sara Kohl

I denne opgave undersøger Sara Kohl sprogets og individets forhold til normer.

Hun tager udgangspunkt i en tese om, at der findes dobbeltformer i sproget hvor den ene, iflg. skriftsprogsnormen, som hun definerer vha. Retskrivningsordbogen, er korrekt, og den anden forkert, men hvor begge former findes i talesproget, og ligefrem har forskellige semantiske betydninger.   

Opgaven er afleveret ved faget Sprog 4, Dansk, Københavns Universitet

Kom snart igen og se hvordan siden udvikler sig.

Vi har brug for din hjælp.

Er du danskfaglig og har en god ide til indhold på siden? Giv dit besyv med.

- Send en mail til danskredaktion(at)gmail.com

Venlig hilsen, Redaktionen