Fra Saxo til retstavning: Dansk på skrift dækker over alt fra sproghistoriske og teoretiske tekster til tekster om poetisk skønlitteratur og formidling.
  
Find det du søger via kategorierne i venstre side, eller brug søgefeltet ovenfor som genvej på sitet.


Dansk Sprognævn opfordrer til mere fokus på dansk

Sprognævnet ønsker dansk sprog styrket på alle niveauer

Læs mere
26/06 2012 11:19

Af Ebbe Kyrø

Vi skal agere i en international verden, og vores kundskaber i fremmedsprog er et af de konkurrencebærende værktøjer hertil. Samtidig opfordrer Dansk Sprognævn nu til en koordineret indsats til styrkelse af dansk på alle niveauer. Hvordan hænger det sammen? Læs hele notatet: Dansk sprogs status 2012.

Gør Den Danske Ordbog bedre

bare du elsker sproget, kan du være med.

Læs mere
5/11 2011 09:48

Af Malene Neis

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gennemfører i øjeblikket en brugerundersøgelse af Den Danske Ordbog på ordnet.dk.
Alle sprogelskere opfordres til at bidrage til at gøre Den Danske Ordbog til en bedre netordbog.
Undersøgelsen tager bare fem minutter og kan udfyldes af alle uanset forudsætninger. Resultatet af undersøgelsen skal give redaktionen en bedre fornemmelse af, hvad der fungerer og ikke fungerer på siden. Du kan deltage i undersøgelsen på http://ordnet.dk/ddo – og vi skal hilse fra redaktionen og sige at du også godt må give opfordringen videre til dine venner.

Ordsmart i mørket

Kulturnatten d. 14. oktober byder på workshop hos Dansk Sprognævn

Læs mere
7/10 2011 08:58

Af Malene Neis

Tag turen til Amager og besøg Dansk Sprognævn i kulturnatten. Dansk sprognævn åbner nemlig dørene for de sprognysgerrige. De laver en workshop, hvor der er mulighed for at ordudveksle med fagets tunge drenge.

Man får mulighed for at se, hvad der gemmer sig i ordsamlingen, eller man kan prøve kræfter med deres stavekupon, en nordisk ordtombola, få Retskrivningsordbogen med hjem på mobilen, eller få et tune-up på bandeordsfronten. Med andre ord, bliv udfordret på dine sproglige evner med Dansk Sprognævns workshop på kulturnatten.

Men ligger du inde med et det seneste topsmarte ord, som du mener Dansk sprognævn mangler i deres ordbøger, så tag det under armen, enten i form af en artikel el. lign, og præsenter det for dem på kulturnatten.

Læs mere om workshoppen på: gangisproget.dk/arrangementer/kulturnat-i-dansk-sprognaevn

I tvivl om stavningen?

Find retskrivningsordbogen i en on-line version, her

Læs mere
23/08 2011 10:38

Af Malene Neis

Hvis du ikke lige har den danske retskrivningsordbog ved hånden, kan du her finde Dansk Sprognævns retskrivningsordbog i internetform.

Vi håber linket kan hjælpe dig - God fornøjelse med den videre skrivning.

Nøgleord: Retskrivning, grammatik, on-line ordbog

Forkortelser - hvordan er det nu lige?

Få vejledningen her.

Læs mere
23/08 2011 10:14

Af Malene Neis

Kommer du nogle gange i tvivl om, hvordan et ord skal forkortes korrekt? Dansk sprognævn har lavet en fuld liste med ca 1200 af de mest almindelige danske forkortelser.

Klik her for at finde ordlisten som er med forklaring, og taget fra både nyere og ældre tekster.


Vi håber listen kan hjælpe dig - God fornøjelse med den videre skrivning.

Nøgleord: Retskrivning, forkortelser

Test dit sprog

Bliv klogere på dig selv og dine skrivekundskaber

Læs mere
25/07 2011 13:49

Af Malene Neis

Københavns Universitets skrivecenter tilbyder en test, hvor man kan teste sit akademiske sprog. Prøv testen på linket nedenfor og bliv klogere på dit akademiske skrivesprog. 

Held og lykke

Du kan finde flere test fra skrivecenteret i vores links, men klik her for at prøve den første.

Få tjek på stavningen med en ny hjemmeside

- Bogstavlyd.ku.dk

Læs mere
30/04 2011 10:13

Af Malene Neis

Dansk retskrivning kan være drilsk. Ordet ’Hest’ udtaler vi ’hæsd’, og sådan er det hele vejen igennem – i dansk er der nemlig, som i ordet ’hest’, et stykke vej fra stavemåde til udtale, og det gør det svært at lære at læse og skrive.

Læseforskere ved Det Humanistiske Fakultet har derfor udviklet hjemmesiden bogstavlyd.ku.dk, så du kan få overblik over, hvilke lyde de danske bogstaver kan svare til i udtalen.

Sprogforskerne Holger Juul og Philip Diederichsen fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet har netop udviklet hjemmesiden www.bogstavlyd.ku.dk, hvor lærere, studerende, sprogforskere og almindeligt sprogligt interesserede hurtigt og nemt kan finde ud af, hvor mange forskellige måder et bogstav kan udtales på.
Så op på hesten og gå på opdagelse i skriften med bogstavlyd.ku.dk

Ifølge Holger Juul er den primære målgruppe for bogstavlyd.ku.dk dansklærere, studerende og sprogforskere, men alle andre med interesse for dansk sprog kan naturligvis få glæde af siden, der også indeholder en rimordbog.


En lige højre til Dansk Sprognævn

Drop retskrivningsordbogen og undervis i stedet efter en ortografisk ordbog.

Læs mere
15/01 2011 10:35

Af Malene Neis

Så kontant en udmelding indledes konferencen, sprogs status i Danmark år 2021, med. Dansk Sprognævn tænker for traditionelt og konservativt, og det går ud over det danske sprogs udfoldelsesmuligheder såvel som de børn og unge der i fremtiden skal lære og bruge sproget.
Det er med denne lammende sproglig upper cut at Jens Normann Jørgensen, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, indleder Københavns Universitet tredje dekannuale konference om sprogs status i Danmark år 2021.
Jens Normann Jørgensen peger på at man i Norge har indført en lignende sprogpolitik, der tillader en retskrivning hvor ét ord kan staves på flere forskellige måder uden at sprogbrugeren bliver forfulgt af "sure gamle mænd" med røde kuglepenne. Konferencen afholdes den 12. december 2011 på Københavns Universitet Amager fra kl. 9- 16.30 i sal 22.0.11, Njalsgade 120, og der er adgang for offentligheden.


Om Jens Normann Jørgensen lykkes med at få dansk sprognævn i en sproglig head lock, så vi skal holde bålfest med afbrænding af retskrivningsordbogen på Rådhuspladsen, må tiden vise. Alt andet lige er det interessant for os danskfaglige at følge, og derfor gør vi her på dansk.dk opmærksom på konferencen.


Der udgives også i forbindelse med konferencen  en artikelsamling forfattet af konferencens bidragydere. Publikationen kommer til at have titlen Sprogs status i Danmark år 2021, og den bliver udgivet i serien Københavnerstudier i tosprogethed. Udgivelsen kan bestilles på Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Studenterafdelingen, sta@hum.ku.dk. Publikationen vil foreligge 15. december 2010.

Brevskrivning før retskrivningen

- om omskrivning fra gammelt dansk til nudansk

Læs mere
31/03 2010 11:41

Af Sara Kohl

Omskrivning fra gammelt dansk til nudansk er ikke altid nogen let sag, især ikke når ordet retskrivning ikke fandtes på det tidspunkt, hvor teksten blev forfattet.

I denne opgave gennemgår Sara Kohl to soldaterbreve skrevet under treårskrigen (1848-50). 

I sin omskrivning af brevene gennemgår hun bl.a. konteksten, ordforrådet, ortografien og syntaksen i brevene.

Opgaven kan læses sproghistorisk, men kan også bruges som inspiration til et undervisningstema.

Opgaven blev indleveret på 3. semester på danskstudiet i 2007.


Nøgleord: sprog, historie, breve, soldaterbreve, retskrivning, retstavning,
Årstal: 2007
Karakter: Bestået

Test dit opgavesprog!

Har du et godt opgavesprog?

Test dit akademiske sprog på Skrivekonsulenternes hjemmeside.

Læs mere
1/03 2010 12:00

Af Ida Johannessen

Akademisk skrivecenter på Københavns Universitet har lavet to sprogtests, som kan give dig svar på, om dine akademiske udfoldelser på skrift er så gode, som du tror.

Test 1 - er mit opgavesprog akademisk nok?


Test 2 - videnskabelig skrivning i opgaver


Nøgleord: sprog, test, akademisk skrivecenter
Årstal: 2010

Kommaet

- Hvordan går det med det?

Læs mere
26/10 2009 12:55

Af Ida Johannessen

Det er nu snart seks år siden (i juni 2004), at Det Danske Sprognævn gjorde anbefalingen officiel: kommaet før ledsætninger, kaldet startkomma, er valgfrit. Forstået sådan at de anbefaler, at man undlader at sætte det.

Men er der andre end universiteternes ansatte, der for alvor har taget anbefalingen til sig og undlader kommaet?

Giv din mening til kende i diskussionsforummet.  

Læs mere om kommaregler på sproget.dk

Nøgleord: komma, regler, diskussion
Årstal: 2010

Retstavning i folkeskolen

"Veje til retskrivning 2002-2007"

Læs mere
1/01 1970 01:00

Af Ida Johannessen

Dansklærerforeningen har på deres hjemmeside lagt materiale ud til dansklærere, der mangler konkrete ideer til undervisningen i retstavning (PDF-filer).

Veje til retskrivning 2002-2007

Nøgleord: retstavning, folkeskolen
Årstal: 2010