Find det du søger via kategorierne i venstre side, eller brug søgefeltet ovenover som genvej.

Aben bag menneskemasken, af Trine Mæhl

En analyse af novellesamlingen "Bavian" af Naja Marie Aidt.

Læs mere
11/12 2014 09:43

Forløsning og opløsning - semesteropgave i litteraturhistorie af Trine Mæhl

Forløsning og opløsning - Identitet i Kalak af Kim Leine.

Læs mere
11/12 2014 09:31

En meningsløs søgen efter mening, af Trine Mæhl

Hvordan og hvorfor nedbrydes konventionelle meningsstrukturer i "Huden er det elastiske hylster der...

Læs mere
11/12 2014 09:25

Brandes: Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur

Så foreligger en digital udgave af Georg Brandes 6 bindsværk "Hovedstrømninger" lige til at hente i...

Læs mere
9/04 2013 15:55

Af Ebbe Kyrø

Georg Brandes (1842-1924) regnes for manden bag det moderne gennembrud i nordisk litteratur. I eftertiden blev han også betegnet som "kulturradikal". Og hvor det i første omgang var en hædersbevisning, blev det op gennem de første år af det 21. århundrede et skældsord.

Hovedstrømninger udkom i årene 1872-90, og indholdet stammer fra en lang række forelæsninger, Georg Brandes holdt på Københavns Universitet.

Med sine 6 bind er det en lidt tung last at slæbe hjem fra biblioteket, og det er nok de færreste, som har læst værket fra a til z. Men nu har pensioneret bibliotekar Jens Guld påtaget sig opgaven at OCR-scanne indholdet, så der nu foreligger en komplet udgave af Brandes provokerende tanker. Og det tilmed i en pdf-udgave, hvor man kan søge på ord og sætninger.

Jens Guld skriver om, hvorfor f.eks. danskstuderende skal læse Brandes i dag: "Det er fordi meget af det Brandes tumlede med stadig er aktuelt idag. Skal vi være navlebeskuere eller skal vi se ud over grænserne. Skal vi tænke nyt eller forblive trygt i det gamle. Danmark var i de dage (1870'erne) kulturelt bagud i forhold til Europa og Brandes slog vinduerne op og startede en tiltrængt kulturrevolution. Det skabte ballade og selv her i det 21de århundrede er der efterdønninger af dette "Moderne Gennembrud", som hen ad vejen har fået navneforandring til "De Kulturradikale". "

Værs'go at gå i gang med de seks bind:

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 2

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 3

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 4

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 5

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 6

 

Hovedstrømninger i det Nittende Århundredes Literatur, bind 1

Så mind mig om en sommerdag på Skagen

Speciale af Liv Sandvad Kudahl. En fænomenologisk undersøgelse af stederne i Inger Christensens...

Læs mere
2/11 2012 14:10

Af Ebbe Kyrø

Inger Christensens nyklassiker fra 1991 er allerede blevet flittigt læst gennem en fænomenologisk optik. Herved er det blevet påvist, hvordan fænomenerne, først og fremmest sommerfuglene, fungerer som spejlinger af menneskelige værenserfaringer, eksempelvis sorg, dødsbevidsthed og forholdet mellem sandhed og løgn.


Et mindre belyst område i denne fænomenologiske trend er imidlertid stedet selv, dvs. de steder, hvor Sommerfugledalen udspiller sig. Der er ikke mange forskellige geografisk navngivne steder i sonetkransen, – de kan nævnes på én hånd: Brajčinodalen, en eng i Vejle, Skagen, Jammerbugten og Afrika – men alligevel emmer værket af en interesse for stedet som oplevelseskonstituerende og erindringsbærende.


Rammen om og motivationen bag dette speciale er derfor ”den stedlige vending”, der for øjeblikket finder sted i amerikansk og så småt også i skandinavisk sociologi og litteraturforskning. I en verden præget af omnipræsens, dvs. allestedsnærværenhed, bemærker eksempelvis litteraten Hans Ulrich Gumbrecht en paradoksal interesse for netop stedet, imens interessen for stedet hos antropologen Marc Augé udlægges som en konsekvens af supermodernitetens mangel på stedstilknytning og menneskers stadige færden gennem ”ikke-steder”, hvilket har gjort stedet til en kuriositet. "Sommerfugledalen" er måske netop blevet en nyklassiker, fordi værket på adskillige måder kredser om stedets væsentlighed.

Fakta:
Vedleder: Marianne Stidsen. Indleveret januar 2012. Karakter: 12.

Læs "Så mind mig om en sommerdag på Skagen", speciale af Liv Sandvad Kudahl

Dansk Sprognævn opfordrer til mere fokus på dansk

Sprognævnet ønsker dansk sprog styrket på alle niveauer

Læs mere
26/06 2012 11:19

Af Ebbe Kyrø

Vi skal agere i en international verden, og vores kundskaber i fremmedsprog er et af de konkurrencebærende værktøjer hertil. Samtidig opfordrer Dansk Sprognævn nu til en koordineret indsats til styrkelse af dansk på alle niveauer. Hvordan hænger det sammen? Læs hele notatet: Dansk sprogs status 2012.

Har du en fri stund - så læs lige den her!

Lidt julelæsning om årets underviser, til en stille juledag

Læs mere
17/12 2011 11:48

Af Malene Neis

"Jeg underviser i flueknep-fonetik,« forklarer årets underviser John Tøndering i det nyeste nummer af Universitetsavisen.
Vi på dansk.dk anbefaler Gry Bartroff Gaihedes superartikel om årets underviser i Universitetsavisen. Sprogmanden fra Lingvistik er bl.a. kåret til årets underviser på KU, fordi han gør resonans og sinuskurver spiselige for purunge humanister.

Så sidder du med en ledig stund her i julen som du ikke ved hvad du skal fylde ud med, er artiklen om sprogjungløren John Tøndering vores anbefaling - læs den i Universitetsavisen lige her

Ulf Hedetoft sender Rune Grulund en afsluttende replik

Debatten om den humanistiske forskning raser videre

Læs mere
15/11 2011 22:46

Af Ulf Hedetoft


Det er interessant, men også lidt bedrøveligt, at RG efter eget udsagn skriver en kronik uden at sørge for at faktagrundlaget er på plads, men i stedet baserer sig på gæt og formodninger. Det ville have været så let som ingenting at skaffe sig de nødvendige oplysninger først. Og vel egentlig også mere i tråd med den videnskabelighed, RG går i brechen for.

Når det er sagt, er det simpelthen forkert, som RG påstår, at det kun er fagfællebedømte udgivelser, der internationalt tæller som forskning. Peer review er naturligvis det normale (og det skal det også være), men fx er der også i vores omverden forskningsformidlende publikationer, der ikke underkastes denne proces, og selv højt respekterede forskningscentre strør om sig med Occasional Paper-serier o.l., der har en intern kvalitetssikringsproces knyttet til sig, men ikke formelt lever op til de normale fagfællekriterier.

Endelig skal det ikke overses, at selv de af RG miskrediterede ’skandinaviske’ publikationer i langt de fleste tilfælde har gennemgået peer review. Der er altså på ingen måde overensstemmelse mellem antal udgivelser på et andet sprog end dansk og antallet af fagfællebedømte udgivelser.

Afslutningsvis: det er korrekt, at RG ikke anvender termerne ’provinsiel’ og ’navlebeskuende’ i sin egen tekst. Men det kan for det første være læseren ret ligegyldigt, når en underoverskrift nu engang har den gennemslagskraft, den har. Og for det andet er det desværre slet ikke noget dårligt ekstrakt af kronikkens budskab; helt tilfældigt var det i hvert fald nok ikke at kronikredaktøren kom på de ord.

Og til allersidst en beklagelse af, at jeg var lidt hurtigt ude med at knytte RG til et udenlandsk universitet.

dansk.dk anbefaler

Den uambitiøse ælling i dansk forskning, kronik af Rune Graulund

Læs mere
8/11 2011 22:29

Af Malene Neis

Politiken bragte i går (7.november) kronikken ´Den Uambitiøse ælling i dansk forskning´.
Rune Graulunds kronik er et svar på et tidligere frontalangreb på den humaniske forskning i Danmark, begået af Linda Maria Koldau, der er tysk musikprofessor ved Aarhus Universitet. Hun skrev i et debatindlæg den 12. juni i år at "dansk humaniora er en skandale".
I Rune Graulunds kronik svarer han Linda Maria Koldau med "dansk humaniora ikke er en skandale. Det er bare en grim ælling, der har svært ved at flyve".
Læs de to interessante artikler nedenfor - dan selv din egen mening og overblik.
God læsning ;)

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1415142/den-uambitioese-aelling-i-dansk-forskning/

politiken.dk/debat/ECE1306556/professor-dansk-humaniora-er-en-skandale/

Hver 4 studerende er ensom og stresset

- kan det virkelig være rigtig?

Læs mere
25/10 2011 08:36

Af Malene Neis

DJØF har lavet en undersøgelse af de studerendes studiemiljø der påviser, at de fleste studerende føler sig alene og stressede. Undersøgelsen omhandler de studerende på landets universiteter og handelsskoler. 662 studerende fra forskellige samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser har i undersøgelsen svaret på, hvad der har betydning for et godt studiemiljø, og resultatet er nedslående.
Undersøgelsen viser, at 72 procent af de studerende er stressede, eller oplever et stort pres i forbindelse med deres studie.

En gennemgang af undervisningsmiljøvurderingerne viser, at 30-40 procent af de studerende ofte eller af og til føler sig ensomme. I eksamensperioderne er tallet endnu højere. Men mange studerende anser det som en fiasko at søge hjælp. I stedet vælger de at håndtere problemerne selv, der ofte bare ender med yderligere isolation til følge.

Føler du dig også isoleret?
Læs mere om undersøgelsen, og hvad du gør, hvis du står i samme situation på dit studium.
Klik videre til to spændende artikler her: djoef.dk/blade/djoefstuderende/djoefstuderende2009/dj-oe-f-studerende-nr-6-2009/hver-4-studerende-er-ensom.aspx
politiken.dk/uddannelse/ECE1430912/hver-anden-studerende-er-ensom/

Så er der fest!

- med Tina Dickow på Københavns Universitet

Læs mere
23/10 2011 11:33

Af Malene Neis

Tina Dickow og DR UnderholdningsOrkestret giver koncert ved KU's årsfest 18. november. Arrangementet foregår i DR's Koncerthus og omfatter også en buffet.

Billetsalget er startet og løber indtil den 11. november. Arrangementet foregår i DR's Koncerthus og består af en klassisk koncert med DR UnderholdningsOrkestret og en koncert med Tina Dickow akkompagneret af UnderholdningsOrkestret.

Koncerten er om aften fra kl. 19.30 - 21.30. Herefter er der fælles buffet for alle inviterede gæster og alle, der har købt billet.


Vil du med?
Køb billetten gennem Billetlugen, kodeordet til bestilling er: KU (med store bogstaver). Billetterne koster 395 kroner (plus gebyr) og inkluderer buffet og to drikkevarer, bemærk dog at man kan højst købe fire billetter, skulle begejstringen tage overhånd.

KU's årsfest er en højtidelighed for inviterede gæster om dagen i festsalen på Frue Plads efterfulgt et kulturelt arrangement om aftenen, hvor medarbejdere og studerende kan købe billet.

Universitetet inviterer omkring 700 gæster med ledsager. De inviterede gæster er ledelses-, studenter- og medarbejderrepræsentanter fra universitetet samt årets doktorer, æresdoktorer og pristagere. Desuden inviteres repræsentanter fra forskningsråd, fonde, ministerier og andre af KU's nære samarbejdspartnere.

Læs mere om Årsfesten på www.ku.dk/aarsfest.

Ny Ph.d. ser universitetsreformen som et politisk opgør med universitetstraditionen.

Universitetsreformerne er tilbageskridt, fordi de er klassisk industrisamfundstænkning...

Læs mere
6/09 2011 07:15

Af Malene Neis

...siger Laura Louise Sarauw i ny Ph.d., hvor hun har sat fokus på universiteternes studieordninger.

Laura Louise Sarauw fra Afdeling for Pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har i sin nye Ph.d. sammenlignet de tidligere og nuværende studieordninger på 10 forskellige humaniora-uddannelser. "Det jeg kan se er, at alt det, vi tidligere har brystet os af at have på vores universitetsuddannelser, fx fokus på faglig fordybelse og selvstændig problemløsning, mange steder helt er forsvundet som mål i de nye studieordninger" forklarerer hun.


Ifølge Laura Louise Sarauw kan de danske universitetsreformer fra 2003 ses som et opgør med centrale værdier i den danske universitetstradition - et opgør som ikke afspejles internationalt. Hun ser det som et politisk opgør med universitetstraditionen.

Laura Louise Sarauw kalder de danske reformer for 'klassisk industrisamfunds-tænkning' - altså en tænkning, hvor det handlede om 1:1-orientering mod helt konkrete anvendelsesfunktioner og mere samlebåndsagtige jobtyper, som typisk ikke krævede den store fleksibilitet, refleksion eller evne til selvstændig læring og problemløsning.


- Derfor står de danske universitetsreformer også i skarp kontrast til både Danmarks globaliseringsstrategi og de internationale mål med Bologna-processen, som handler om fleksibilitet og livslang læring og om at kunne reflektere over og kunne omsætte sin viden i nye kontekster, konkluderer Laura Louise Sarauw.

Hvis du vil lære mere klik her

Jubilæumsseminar om sproglige normer på Københavns Universitet

Lingvistkredsen fejrer sit 80-årsjubilæum med et seminar om sproglige normer og deres rolle for...

Læs mere
31/08 2011 10:33


Af Malene Neis

I anledning af lingvistklubbens 80-års jubilæum afholder de et seminar den 23. september 2011 mellem kl. 13.15-18.00 på Københavns Universitet.


Programmet er som følgende:
13.15-13.30 - Indledning


13.30-14.00 - Dorthe Duncker, Københavns Universitet: Norm, situering og sproglige kendsgerninger


14.00-14.30 - Bettina Perregaard, Københavns Universitet: Imitation og parodi, norm og genre


14.30-15.00 - Tore Kristiansen, Københavns Universitet: Sprognormer som sprogforandringsteoretisk og sprogpolitisk problemstilling


15.00-15.15 - Pause


15.15-15.45 - Anne Fabricius og Janus Mortensen, Roskilde Universitet: Normer i bevægelse – om normer for Received Pronunciation (RP)


15.45-16.15 - Bent Preisler, Roskilde Universitet: Parallelle sprog – parallelle normer?


16.15-16.30 - Pause


16.30-17.00 - Peter Harder, Københavns Universitet: Normer, holdninger og den individualistiske fejlslutning


17.00-17.30 - Jens Normann Jørgensen, Københavns Universitet: Normer om sprogbrug i superdiversiteten


17.30-18.00 - Fælles diskussion
Derefter spisning på Bryggens spisehus

Hvis du er interesseret skal du indfinde dig på det Ny KUA i bygning 27,lokale 27.0.09, men husk at tilmelde dig inden den 21/9 her.



Internet i farten på universitetet

universitetsstuderende får man nu gratis adgang til internettet på 700 universiteter i verden

Læs mere
30/08 2011 08:22

Af Malene Neis

Universitetsstuderende har nu mulighed for at logge gratis på internettet med eduroam. 
På Københavns Universitet skal man blot bruge dit KU-Brugernavn for at logge på universiteternes fælles, trådløse netværk. Med en bærbare computer i hånden og foden placeret på et universitet, er man som studerende og ansat (næsten) altid sikker på at kunne logge på internettet via en trådløs forbindelse. Det eneste man skal bruge for at logge på, er et KU-Brugernavn og det selvvalgte password. Præcis det samme, man bruger, når man skal logge på KUnet.

Det trådløse netværk går under betegnelsen eduroam. Netværket er en del af et større samarbejde mellem universiteter og uddannelsesinstitutioner i verden. Tanken bag eduroam er, at forskere og studerende skal kunne få gratis og stabil netværksadgang via en trådløs router, når de besøger en udenlandsk uddannelsesinstitution – uanset hvor i verden.
Fordelene er mange. Med eduroam får man nemlig internetadgang overalt. Det kan eksempelvis være til en gæsteforelæsning på et andet fakultet, til et seminar på et andet universitet eller under et semester i udlandet. Selv på rejse eller ferie kan du få internetadgang, hvis du befinder dig i nærheden af en højere læreanstalt, et bibliotek eller et forskningscenter, som er tilsluttet eduroam.

 

Læs mere om eduroam, og om hvordan du logger på, på www.it.ku.dk/traadloes_net/eduroam/. Her finder du bla. den vejledning, der passer til det styresystem, du bruger.

Kunne du tænke dig at skrive speciale om talesprog og leksikografi?

Her er chancen for at skrive et speciale i et professionelt og konstruktivt danskfagligt miljø.

Læs mere
27/08 2011 09:00

Af Malene Neis

På Sprogforandringscenteret udvikler de en Ordbog over Dansk Talesprog forkortet til ODT.
På baggrund af deres gode erfaringer med tilknyttet specialeskrivning har de nu besluttet at åbne mulighed for at tilknytte én eller flere specialeskrivere i efterårssemestret.

Du skal være interesseret i leksikografi, talesprog og korpuslingvistik – tre felter de sammenfattende kalder korpusbaseret talesprogsleksikografi.
På centeret forsker de i talesprog på baggrund af et stort talesprogskorpus på ca. 6 mio. løbende ord. Korpusset bygger på en række sociolingvistiske interviews fordelt på køn, alder, klasse samt tid og sted - indsamlet i perioden 1978-2010.

Vi interesserer os for sprogforandring inden for alle sproglige parametre og vil på denne sociolingvistiske platform kunne vejlede talesprogsleksikografiske specialer med forskellig vægt på fonetik, grammatik, semantik, pragmatik og samtaleanalyse. Specialerne baseres empirisk på centerets talesprogskorpus.

Som specialeskriver får du tildelt en specialeplads på centeret med adgang til centerets sprogressurser og Nordisk Forskningsinstituts righoldige bibliotek. I det omfang vi optager flere specialeskrivere, bliver der tale om både individuel vejledning og gruppevejledning, ligesom du får mulighed for løbende at præsentere dit arbejde med specialet i en tryg og konstruktiv kreds af andre specialeskrivere og medarbejdere ved ODT.

Du kan læse om Sprogforandringscenteret på vores hjemmeside, men du er også velkommen til at komme og besøge dem for at høre nærmere – send blot en mail til Carsten Hansen på carhan@hum.ku.dk hvis du er interesseret.
Carsten Hansen Projektleder ODT

Ny online ordbog til universitetsbrug

Oversæt korrekt fra engelsk/dansk & dansk/engelsk på universitetsniveau.

Læs mere
25/08 2011 08:24

Af Malene Neis

Med ny online ordbog har du nu mulighed for at få oversat ord mellem engelsk og dansk i den rette "KU-terminologi".
Find den korrekte oversættelse her på ordbog.ku.dk. Ordbogen ikke bare kan oversætte korrekt, men den tilbyder også anden nyttig information om brugen af engelsk på universitetsniveau.

Held og lykke med studierne!

Så er det til tasterne, hvis du vil...

...være med til at nominere til prisen på 100.000,-

Læs mere
22/08 2011 08:39

Af Malene Neis

Københavns Universitet uddeler den 18. november ved årsfesten en pris for en særlig indsats, der har styrket det internationale studiemiljø. Indstillingen til den international studiemiljøpris er lige rundt om hjørnet, så skynd dig, hvis du vil være med.


Prisen går til en person eller enhed (f.eks. et studienævn, institut, fakultet eller studenterorganisation), hvor ledelse, ansatte og/eller studerende har sat fokus på at forbedre studiemiljøet for de internationale studerende.
Ud over æren følger der 100.000 kr. med prisen. Beløbet skal understøtte prismodtagerens/-modtagernes videre arbejde med det internationale studiemiljø.

Indstillingsfristen er mandag den 26. september 2011, og man kan få nærmere oplysning om prisen hos John E. Andersen på jea(at)adm.ku.dk eller tlf.: 3532 3908

Læsevanskeligheder, ordblindhed, læseproblemer, koncentrationsbesvær?

Studieglad - Ja, tak...

 

 

Læs mere
17/08 2011 09:20

Af Malene Neis

Vi på dansk.dk vil lige hype studieglad.dk.

Studieglad er stedet du skal søge hen når motivationen for lektierne og din bredballede lærer er lig nul. Har du næsten opgivet skolen og læsningen? Eller nager en mistanke om ordblindhed dig? Så er studieglad stedet du skal søge hen.

Studieglad har hjulpet mange børn og voksne med stave- og læseproblemer. De giver en ny chance til ordblinde og andre med læse- og stavevanskeligheder. Så hvis du, eller dit barn er kommet bagud med at læse- og stavetræningen og ønsker at få indhentet det, kan du finde løsningen ved at klikke på studieglad.dk/laeseproblemer
 
De tager udgangspunkt i den enkelte og dets problem. De tilbyder en samtale og test, hvorudfra de laver et individuelt program til at afhjælpe med det konkrete problem.
 


 

Poesiens blå time

Naja Maria Aidt møder Lillian Munk Rösing på Københavns Universitet

Læs mere
10/08 2011 14:40

Af Malene Neis

Under navnet, Poesiens blå time møder forfatteren Naja Maria Aidt, litteraturanmelderen og lektor ved institut for Kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, Lillian Munk Rösing. Kunstneren og fagkundskaben sætter hinanden i stævne, og det bliver helt sikkert interessant at opleve, især for den litteraturinteresserede.

Oplev et sjældent møde i litteraturen på KUA (Københavns Universitet, Amager) den 8. september mellem klokken 17.00 & 18.00 på det Humanistiske Fakultet i Njalsgade 112

 

Akademisk skrivecenter på KU lukker og slukker

1. september er det slut - men I inviteres til en lille universitetspædagogisk event

 

Læs mere
7/08 2011 14:01

Af Malene Neis

Samtidig med et rekordoptag på Københavns Universitet (120 flere optagne end sidste år) lukker Akademisk Skrivecenter den 1. september 2011.
Det Akademisk Skrivecenters bærende kræfter, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, vil i den anledning markere skrivecentrets lukning med et passiar i en fremadrettet, konstruktivt og nuanceret ånd.
Alle fra det Humanistiske Fakultet med interessere i universitetspædagogik, undervisningsudvikling, vejledning, akademisk skrivning m.m. – samt gode samarbejdspartnere og venner – inviteres derfor til en lille, kort universitetspædagogisk event torsdag den 25. august kl. 15 i skrivecentrets tekøkken (KUA, lokale 23.5.11)


De vil ved samme lejlighed benytte lejligheden til kort at give deres bud på hvad de synes er universitetspædagogisk fornødent for den nære fremtid, og vil ved samme lejlighed gerne indsamle de fremmødtes bud på samme spørgsmål. Buddene vil sidenhen blive afleveret til fakultetet som afskedsgave.

Under og efter den universitetspædagogiske del af eventet byder Peter og Lotte på papvin og discountpils, så af hensyn til indkøb skal man tilmelde sig arrangementet senest mandag den 22. august.
Adressen er:

Akademisk Skrivecenter
,

Københavns Universitet 
Njalsgade 126, 

bygning 23.5.11
 København S


Tlf. 35 32 91 27 
- E-mail rieneck@hum.ku.dk 
www.akademiskskrivecenter.hum.ku.dk

Fremtiden er fuld af akademikere

Ny målsætning: 25 % af ungdomsårgangene skal have en universitetsuddannelse.

Læs mere
6/08 2011 11:04

Af Malene Neis

Videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K) sætter for første gang tal på regeringens fremtidige målsætning for universiteterne. I dag er det næsten hver femte, der får en kandidatgrad, men det mener regeringen ikke er nok. I fremtiden skal hver fjerde fra en årgang være akademiker.

"Vi har ikke hidtil haft en målsætning på universiteterne, men jeg vil gerne fremadrettet fastsætte et nationalt mål om, at 25% af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse. Det er et fuldstændig oplagt mål at have som videnssamfund" udtaler videnskabsministeren til Politiken.
Ambitionen er altså, at hver fjerde af dem, som afslutter 9. klasse i 2015, skal ende med kandidatgrad.

Hvis du ønsker at læse mere om emnet klik på nedenstående link, til artikel bragt på politiken.dk, fra 6.8.2011:

Test dit sprog

Bliv klogere på dig selv og dine skrivekundskaber

Læs mere
25/07 2011 13:49

Af Malene Neis

Københavns Universitets skrivecenter tilbyder en test, hvor man kan teste sit akademiske sprog. Prøv testen på linket nedenfor og bliv klogere på dit akademiske skrivesprog. 

Held og lykke

Du kan finde flere test fra skrivecenteret i vores links, men klik her for at prøve den første.

Når erindring bliver til fortælling

Et speciale i den tunge vægtklasse.

Læs mere
19/04 2011 16:12

Af Helene Susanne Apelt


I mit speciale undersøger jeg selvfremstillingen som litterær strategi i den israelske forfatter Amos Oz’ En fortælling om kærlighed og mørke (2002) og den danske forfatter Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006). Jeg betoner litteraturens potentiale som erindringsbærer, da det er perspektivrigt at se, hvordan disse værker iscenesætter erindringsprocessen, herunder barndommen set fra den voksne fortællers perspektiv og inddragelsen af den empiriske forfatter i et fiktivt univers.

Hvilke indsigter får vi ved at sammenligne disse værker, der på overfladen divergerer i omfang, stil og tematik? På mikroniveau centrerer begge værker sig om forholdet mellem en følsom dreng og hans eksilerede mor. På makroniveau kan fortællingerne læses med 2. Verdenskrig som ramme. I Oz’ værk følger vi drengen Amos, der som barn af østeuropæiske immigranter i det daværende Palæstina påvirkes af forældrenes Holocaust-traumer og morens selvmord. Romers værk udspiller sig i Danmark og Tyskland, og sønnen Knud præges af sin tyske mors krigserfaringer. Vi ser tematiske ligheder, der overskrider stedbundetheden og bygger bro over den nationale kontekst, værkerne indskrives i.

Jeg kombinerer litterær analyse med et erindringsmæssigt fokus og skaber derved en udvidet kontekstuel læsestrategi, hvor jeg perspektiverer til virkeligheden uden for fiktionens univers. Mit mål er at forene begge tilgange i værkanalysen, da nykritisk nærlæsning og en kontekstuel læsestrategi kan indgå i et dialektisk forhold, der udvider forståelseshorisonten.

Bedømmelse: 12

Afleveret i 2010


Mere undervisning på Humaniora, tak!

- En kronik, der diskuterer problematikken om det minimale antal undervisningstimer på Humaniora.

Læs mere
28/11 2010 00:18

Af Amalie Laulund Trudsø

I sin kronik, som blev bragt i Information den 2. september 2010, skriver danskstuderende Amalie Laulund Trudsø om, hvordan man som studerende på Humaniora må klare sig med et minimalt antal undervisningstimer. Emner såsom ECTS-points og humanisme som tema bliver ligeledes taget op i den velskrevne kronik.
 

Nøgleord: Humaniora, undervisning, Københavns Universitet, taxameterpenge, uddannelse
Årstal: 2010